Log på Oversigt Forside
Overenskomster
De kollektive overenskomster kan du hente her på hjemmesiden.

Vis alle
3F indklaget for Arbejdstilsynet vedr psykisk arbejdsmiljø 

GLS-A har i en henvendelse til Arbejdstilsynet indklaget 3Fs medarbejdere på det grønne område for medvirken til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø .GLS-A er en arbejdsplads og arbejdsmiljøforholdene skal også psykisk være i orden.

Et godt psykisk arbejdsmiljø er meget højt prioriteret i Arbejdsmiljørådets 2010-handlingsplan. Overvågningen af det psykiske arbejdsmiljø skal fokusere på :

-krav

-indflydelse

-social støtte

-belønning i arbejdet

-mening i arbejdet

-forudsigelighed

-følelsesmæssige krav

-mobning

-vold og trusler om vold

Arbejdsmiljørådet har indskærpet, at der især for de 2 sidste forhold skal ske en markant forbedring.

Dette gælder naturligvis også internt i GLS-A for vort arbejde og dermed for vore medarbejderes velbefindende.

I det daglige samarbejde mellem GLS-A og 3Fs grønne gruppe sker det desværre alt for ofte, at vore medarbejdere af forhandlingssekretærer fra 3F udsættes for optræden, udtalelser mv. som kan opfattes arbejdsmiljømæssigt som mobning og ikke som en faglig del af arbejdsprocessen. Enkeltstående tilfælde kan være acceptabelt men ikke når samme person konsekvent optræder på denne måde. Det er vor opfattelse, at nu er det gået for vidt. Vi har for mange tilfælde af nedladende sprogbrug, overfusninger mv.

Det vil GLS-A ikke finde sig i, hvorfor vi har bedt Arbejdstilsynet indtræde i processen med at opnå en anden optræden af repræsentanter for 3Fs grønne gruppe.

Læs klagen til Arbejdstilsynet her

Publiceringsdato: 30-09-2011
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: 
Login
Glemt kodeord?