I et notat fra Beskæftigelsesministeriet af 11. august og under overskriften "Under halvdelen af befolkningen arbejder" kommer der ganske mange tankevækkende beskæftigelsestal frem.
Af notatet fremgår det, at kun ca. 48,5% af befolkningen arbejder (2,7 mio mennesker), at alderssammensætningen vil medføre, at der bliver 65.000 færre arbejdende og 225.000 flere ældre på overførselsindkomst frem til år 2020 (om et øjeblik).
Holder vi fast i tallene som vi kender dem i dag, er kun 1.385.000 personer ansat i den private sektor og af disse kun 512.000 ansat i fremstillingserhverv. Det svarer til kun 9% af befolkningen som reelt skal brødføde de resterende 91%.
Hvad gør vi
Hvordan får vi hævet de 9% i en tid hvor demografien viser at den arbejdsduelige del af befolkningen er faldende? Man kan enten rokere om på arbejdsstyrken, eller man kan importere de ressourcer man mangler, i dette tilfælde arbejdskraft.
I sidstnævnte tilfælde, vil det oven i købet i mange tilfælde kunne ske til en lavere omkostning end den vi kender fra det hjemlige arbejdsmarked ( dvs europæisk markedspris ).. Det ville også kunne skabe bedre konkurrenceevne til danske produkter i udlandet og vi skal huske at eksportere mindst lige så meget som vi importerer, for ellers forarmer vi os.
Løntrykkende
Fagbevægelsen er imidlertid imod udenlandsk arbejdskraft til markedspris, da det vil kunne komme til at virke løntrykkende på den danske arbejdskraft, et scenario man ikke kan benægte kan være reelt og navnlig, hvis man ikke konstruktivt samarbejder om et regelsæt, der kan tilgodese alle parter. Vi hører om frygten for, at vi skaber et "A" og et "B" hold, men hvad hvis nu vi kunne skabe to "A" hold, to hold der begge fik sikret sin fremtid.
Ved at forøge arbejdsstyrken i fremstillingserhvervet med udenlandsk arbejdskraft til 80 kr i timen ville man sikre landets økonomi og opretholde de høje lønninger i Danmark for herboende fast arbejdskraft. Der er ingen tabere og timelønnen vil være attraktiv for udenlandske arbejdere. Muligvis var der også beskæftigelsesfremmende tiltag nationalt, der kunne gøre brug af timelønnen i stedet for at give løntilskud og dermed give individuelt tilskud til den enkelte medarbejder under ordningen.
Gode til at dele
Når lønnen er høj i Danmark, er det jo fordi vi er et samfund der er gode til at dele. Det er gået godt i mange erhverv, medens konjunkturerne var for opadgående og det smittede af på lønniveauet også i de erhverv der ikke selv kunne bære det .En slags overskudsdeling kunne man kalde det. Nu hvor konjunkturerne er vendt, ville det være naturligt at lønningerne falder, men det er der ikke rigtigt tradition for i Danmark. Kan vi supplere arbejdskraften til en timeløn på 80 kr. når vi da også samme mål, en lavere gennemsnitsløn.
Man kunne spørge om ikke det så går ud over de arbejdere der skal arbejde til 80 kr. i timen? Nej ikke nødvendigvis. Jeg er sikker på, at hvis man indrykkede en annonce i en polsk avis hvor der står: "ufaglært arbejdskraft søges til job i Danmark til 80 kr. pr time og ret til at arbejde op til 48 timer om ugen", ja så ville der komme så mange ansøgninger at det ville være en opgave i sig selv at udvælge de mest egnede.
Alle vinder
For polakken, som har sin familie i Polen vil gevinsten være stor, han kan måske indrette sig på, at arbejde 4 uger á 48 timer og herefter holde en uge fri med familien i Polen.Altså en situation alle vinder på.
Der ligger her en opgave for arbejdsmarkedets parter som skal koordineres med den lovgivende magt og tilpasses EU lovgivningen således at vi ikke føder social turisme, men det er vejen frem, hvis vi alle skal bevare vores privilegier.