GLS-A frikendt for overenskomstbrud
Den 16. november blev GLS-A frikendt I Arbejdsretten for at betale bod pga. overenskomstbrud. 3F havde indklaget GLS-A som følge af GLS-As rådgivning vedr. tillæg til arbejdere sidestillet med faglærte. 3F hævdede, at GLS-As fortolkninger var for snævre, hvilket medførte, at visse medarbejdere ikke fik det tillæg de ifølge forbundet var berettiget til. Denne påstand bestred GLS-A naturligvis, og retsformanden afgjorde da også sagen til GLS-As fordel. Retsformanden lagde til grund for sin beslutning, at den vejledning GLS-A har givet, ikke indeholder en begrænsning af sidestillethedsbegrebet.
Sagen kort
I overenskomsterne 2008-2011 blev der indført et nyt begreb der skulle sikre arbejdere sidestillet med faglærte et ekstra tillæg. I den forbindelse udsendte GLS-A i første omgang et cirkulære den 11. april 2008, men 3F var på det tidspunkt ikke enig i GLS-As fortolkning af begrebet. Efter et forlig i Overenskomstnævnet i januar 2010 udsendte GLS-A et nyt cirkulære den 16. marts 2010, hvor der blandt andet blev indskærpet, at arbejdere ikke ufravigeligt skal have gennemført en AMU-uddannelse for t have opnået formel kompetence til at kunne klassificeres som sidestillet med faglærte.
Det er GLS-As opfattelse at man under hele forløbet har givet den rette rådgivning til sine medlemmer, og det er derfor tilfredsstillende, at retsformanden har afvist 3Fs uberettigede krav.
Publiceringsdato: 17-11-2011
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: