HK – GLS-A kompetencefondens midler er opbrugt
HK – GLS-A kompetencefonden har i 2011 oplevet stor efterspørgsel på tilskud til kurser og efteruddannelse. Det har betydet, at de midler, der er opkrævet hos virksomhederne nu er betalt tilbage i form af tilskud.
Fonden har i 2011 modtaget ca. 1,1 mio. kr. fra de tilsluttede virksomheder. Der er udbetalt over 1 mio. kr. i tilskud til uddannelse og kurser for virksomhedernes medarbejdere. Der er brugt ca. 40.000 kr. til administration, mens resten af de opkrævede beløb er brugt til at dække et mindre underskud fra forrige år.
Uden midler kan fonden ikke fortsætte med at udbetale tilskud. Bidrag for 2011 opkræves primo 2012. Det betyder, at fonden igen vil råde over midler fra ca. marts 2012. Fondens bestyrelse har besluttet, at kurser og uddannelse, der gennemføres i perioden indtil marts 2012, også vil være tilskudsberettigede, men at tilskuddet først udbetales, når pengene er tilstede.
GLS-As medlemsvirksomheder kan derfor fortsat indsende ansøgninger til HK – GLS-A kompetencefonden, men må afvente at tilskuddet udbetales.
Publiceringsdato: 20-12-2011
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: