Log på Oversigt Forside
Overenskomster
De kollektive overenskomster kan du hente her på hjemmesiden.

Vis alle
Helkropsvibrationer skal tages alvorligt 

Helkropsvibrationer kan udvikle sig til et alvorligt problem for de implicerede, og en ny undersøgelse viser, at danskere, der føler, at de udsættes for helkropsvibrationer i mindst en fjerdedel af arbejdstiden, er steget markant de seneste år.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i en landsdækkende undersøgelse belyst, at 8,9 procent af deltagerne følte sig udsatte for de såkaldte helkropsvibrationer. Dette er en stigning på 77 procent i forhold til en tilsvarende undrsøgelse i 2005.

Helkropsvibrationer, som kan give rygproblemer og lændesmerter, er de rystelser, der f.eks. opstår ved kørsel med eks. landbrugsmaskiner. Ifølge undersøgelsen er landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere blandt de faggrupper, som oftest oplever, at de udsættes for vibrationerne.

GLS-A har i samarbejde med 3F taget initiativ til at måle de vibrationspåvirkninger, de ansatte udsættes for i deres daglige arbejder, og disse resultater samt vejledningsmateriale på området er gennemført af BAR Jord til Bord.

- Det kan være rigtig svært for både ansatte og arbejdsgivere selv at vurdere, hvor meget, der er for meget, når det gælder vibrationerne. Der er behov for information, og derfor har vi bl.a. lavet både en vejledning, en rapport og en hjemmeside, som fokuserer på helkropsvibrationerne. F.eks. har det stor betydning, hvor stor hastighed, maskinerne kører med, så det har vi haft stort fokus på, siger Anne Marie Hagelskjær, afdelingschef i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere.

Publiceringsdato: 29-08-2011
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: 
Login
Glemt kodeord?