6.2 GENERELT
(03.05.2011)
 

M E D L E M S C I R K U L Æ R E

Helbredskontrol og natarbejde

Både overenskomster og lovgivning indeholder regler om, at medarbejdere med natarbejde skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse som natarbejdere. Medarbejdere, der allerede udfører natarbejde skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år.

Hvem er omfattet af retten til helbredskontrol?
En ansat, der regelmæssigt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid mellem kl. 23.00 og 6.00 eller som forventes at arbejde mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder, skal tilbydes gratis helbredskontrol. Det gælder alle, som er ansat på en GLS-A overenskomst bortset fra ”mobile ansatte”, dvs. chauffører, der udfører vejgodstransport.

Helbredskontrol er et tilbud
Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at natarbejdere får tilbud om helbredskontrol. En natarbejder kan afslå et tilbud om helbredskontrol. I så fald kan vedkommende først kræve helbredskontrol, når arbejdsgiveren igen giver tilbud om helbredskontrol, dvs. senest 2 år efter. Arbejdsgiveren skal oplyse natarbejderen om dette.

Betaling
Det er arbejdsgiveren, der betaler omkostningerne ved helbredskontrollen, fx honorar til medarbejderens egen læge. Som dokumentation for at helbredsundersøgelsen er foretaget, kan lægen udstede en kvitteret faktura. Andre udgifter og indtægtstab som den ansatte måtte have ved at deltage i helbredskontrollen skal også betales af arbejdsgiveren.

Helbredskontrollen skal så vidt muligt foregå i den almindelige arbejdstid. Hvis helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, skal arbejdsgiveren kompensere for dette. Det kan betyde, at der skal betales overtidsbetaling til den pågældende medarbejder efter gældende overenskomst eller det aftales, at medarbejderen får tilsvarende fri på et andet tidspunkt inden for arbejdsugen.

Formål og indholdet i helbredskontrollen
Formålet med helbredskontrollen er at forebygge arbejdsbetingede lidelser eller forbedre arbejdsmiljøforholdene på virksomheden. Helbredskontrollen er ikke et generelt helbredstjek, og Arbejdstilsynet anbefaler derfor heller ikke en egentlig helbredsundersøgelse af alle natarbejdere. I stedet anbefaler Arbejdstilsynet en generel information f.eks. om helbredsmæssige konsekvenser af natarbejde fra en sundhedsfaglig person. Informationen kan kombineres med en spørgeskema-undersøgelse eller en helbredssamtale med den enkelte for at finde frem til de personer, som skal anbefales en egentlig helbredsundersøgelse i sundhedsvæsnet. Det er en sundhedsfaglig/lægelig vurdering hvad denne undersøgelse skal indeholde.

Eksempel på helbredskontrol:
Den vigtigste konsekvens af natarbejde er, at den sædvanlige døgnrytme brydes og det kan være vanskeligt for de ansatte at følge en normal og regelmæssig rytme i forhold til måltider og motion. Forkert eller usund kost og manglende motion kan få helbredsmæssige konsekvenser. Et tilbud om en helbredssamtale kan f.eks. indeholde:

• Generel rådgivning om mulige helbredsmæssige konsekvenser ved natarbejde og vejledning i, hvad natarbejderen skal være opmærksom på for at mindske gener og forebygge helbredsmæssige risici.
• Individuel rådgivning om kost, søvn, motion, arbejdstilrettelæggelse mm.
• Helbredssamtalen kan endvidere indeholde et tilbud om måling af blodtryk, blodsukker, kulilte, lungefunktion, BMI, fedtprocent og kondital.

Ud fra resultaterne af helbredssamtalen/undersøgelsen kan det vurderes om natarbejderen bør henvises til egen læge eller arbejdsmedicinsk klinik for en egentlig helbredsundersøgelse.

Konsekvenser af helbredskontrollen
En egentlig helbredsundersøgelse kan få den konsekvens, at den ansatte vurderes til ikke at være egnet til natarbejde. Medarbejderen må selv meddele arbejdsgiveren dette, da lægen som altovervejende hovedregel ikke må videregive sådanne oplysninger til arbejdsgiveren.

En natarbejder, der lider af helbredsproblemer, der påviseligt skyldes, at vedkommende udfører natarbejde, skal overføres til passende dagarbejde, hvis det er muligt for virksomheden.

Information om helbredskontrollen
Det fremgår af helbredsoplysningsloven, at den, der foretager helbredskontrollen, skal sikre sig, at medarbejderen skriftligt og mundtligt er informeret om følgende:

1. Undersøgelsens formål og art
2. Undersøgelsens metode
3. Eventuelle risici, der er forbundet med undersøgelsen
4. De eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for medarbejderen
5. Karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen, herunder om størrelsen af risikoen for fremtidig sygdom m.v.
6. Betingelserne for videregivelse af oplysninger
7. Undersøgelsens opfølgning, herunder om underretning af arbejdsgiveren
8. Hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares

9. Hvor undersøgelsens karakter gør det naturligt, også den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse.

Samtykke til helbredskontrol
Medarbejderen skal have tid til at overveje tilbuddet om helbredskontrol i mindst to dage efter at have fået informationen vedr. ovennævnte 9 punkter, og undersøgelsen må kun foretages, når medarbejderen har givet skriftligt samtykke til deltagelsen.

Uanset om den ansatte giver sit samtykke til undersøgelsen eller afslår tilbuddet, har arbejdsgiveren opfyldt sin pligt ved at give tilbuddet.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderen er informeret om de eventuelle konsekvenser, det har, at den ansatte siger nej til at deltage i undersøgelsen.

Hvem udfører helbredskontrollen
Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal det være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med arbejdsmedicinske kompetencer.

Orientering til Arbejdstilsynet om planlagt helbredskontrol
Arbejdsgiveren skal orientere Arbejdstilsynet om planlagt helbredskontrol. Orienteringen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om indholdet af helbredskontrollen. Herunder oplysninger om iværksættelsestidspunkt, omfang, metode, hvem der medvirker ved og forestår kontrollen, og at de ansatte er orienteret og bliver bedt om skriftlig samtykke. Kontrollen må først iværksættes 4 uger efter, at orienteringen er kommet frem til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet kontrollerer, at de gældende regler om helbredskontrol er overholdt, herunder at medarbejderen anmodes om skriftligt samtykke og gøres bekendt med eventuelle konsekvenser af at afslå et tilbud om helbredskontrol mv.

Arbejdstilsynet kan give påbud om, at kontrollen ikke må gennemføres, hvis den ikke opfylder kravene i helbredsoplysningsloven.

Det er kun nødvendigt at orientere Arbejdstilsynet én gang, også selv om den samme helbredskontrol gennemføres på ny efter et antal år. Der skal ikke orienteres for hver enkelt ansat eller for hvert enkelt arbejdssted, hvis helbredskontrollen er ens for alle natarbejdere og arbejdssteder i virksomheden.

Orientering til Arbejdstilsynet om resultater af helbredskontrol
Den, der forestår helbredskontrollen, skal indsende resultaterne til Arbejdstilsynet og orientere den undersøgte medarbejder om resultatet. Hvis helbredskontrollen foregår hos medarbejderens egen læge, skal resultaterne dog ikke indsendes til Arbejdstilsynet. 

Tilbagemelding til virksomheden
Arbejdstilsynet skal gøre virksomheden og dens arbejdsmiljøorganisation bekendt med, om resultaterne af helbredskontrollen giver anledning til foranstaltninger, hvis anonymiteten af den enkelte medarbejder kan sikres ved tilbagemeldingen. Derfor giver Arbejdstilsynet normalt kun tilbagemeldinger til virksomheder med mere end 20 ansatte.

Tilbagemeldingen kan indeholde eventuelle anbefalinger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, fx om pausernes placering mv. og de erfarede helbredsproblemer ved de forskellige arbejdsfunktioner og skiftehold.

Yderligere oplysninger
Er der spørgsmål til reglerne om helbredskontrol ved natarbejde kan sekretariatet kontaktes på tlf. 87 40 34 00 eller se Arbejdstilsynets vejledning om ”Helbredskontrol ved natarbejde”, august 2010. Vejledningen kan downloades fra www.at.dk.

Med venlig hilsen

GLS-A

Gerner Wolff-Sneedorff

/ Johnny Ulff Larsen