Før 2007 kostede det som udgangspunkt en arbejdsgiver en godtgørelse på 5.000 kr. eller ved skærpende omstændigheder 10.000 kr., hvis en medarbejder ikke havde fået udleveret et ansættelsesbevis eller hvis ansættelsesbeviset var mangelfuldt. Ved en lovændring i 2007 ønskede Folketinget at nedsætte godtgørelsesniveauet. Lovændringen har imidlertid ikke haft den tilsigtede virkning, idet niveauet for godtgørelser siden da er nærmest eksploderet. Det viser praksis fra domstolsafgørelser siden da.

Østre Landsret har i oktober 2009 tilkendt en provisionslønnet medarbejder en godtgørelse på 50.000 kr., idet medarbejderen ikke havde modtaget skriftlig oplysning om, at hun efter mundtlig aftale var overgået til fast aflønning i en periode op til sin fratræden. Landsretten mente ikke at undladelsen var undskyldelig, men havde haft konkret og væsentlig betydning for medarbejderen. Godtgørelsen, der således blev udmålt efter principperne om skærpende omstændigheder, svarede til ca. 6 ugers løn.

Også hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder har landsretterne udmålt store godtgørelser. Vestre Landsret har tilkendt en godtgørelse for manglende ansættelsesbevis på 10.000 kr., hvor det blev lagt til grund, at der ikke forelå skærpende omstændigheder. Det manglende ansættelsesbevis havde dog haft konkret betydning for lønmodtageren, da han først havde modtaget pensionsbidrag efter at have rykket arbejdsgiveren for et ansættelsesbevis.

Hvis et ansættelsesbevis indeholder vilkår, der er i strid med lovgivning, som har til formål at beskytte lønmodtageren, påvirker dette godtgørelsesniveauet i opadgående retning. Vestre Landsret har tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. i en sag, hvor der var flere mangler og hvor nogle af disse var i strid med lovgivningen.

Som et sidste eksempel på det høje godtgørelsesniveau er en sag fra Sø- og Handelsretten, der tilkendte en godtgørelse på 75.000 kr. i en sag, der også involverede spørgsmålet om en jobklausul, der afskar lønmodtageren muligheden for at komme videre i et ansættelsesforløb hos en kunde. Godtgørelsen svarede til godt 6 ugers løn.

Ved lovændringen i 2007 blev det maksimale godtgørelsesniveau halveret fra 26 til 13 uger, dog med mulighed for at få en godtgørelse på op til 20 ugers løn, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Samtidig blev reglerne for godtgørelse ændret vedrørende de mange bagatelsager, der var rejst efter de gamle regler om godtgørelsesniveau. Godtgørelsen kan højst udgøre 1.000 kr., hvis manglen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet.

I løbet af 2010 forventes Højesteret at afsige en dom, der fastlægger mere sikre holdepunkter for godtgørelsesniveauet i sager om ansættelsesbeviser. Set fra et arbejdsgiversynspunkt må man håbe, at Højesteret i højere grad en de lavere retsinstanser lægger vægt på lovgivningsmagtens intentioner om at få reduceret godtgørelsesniveauet, som vi kendte det før 2007.