Log på Oversigt Forside
Overenskomster
De kollektive overenskomster kan du hente her på hjemmesiden.

Vis alle
Varsling ved ændring af arbejdstid fra forskudt tid til almindeligt dagarbejde 

De fleste overenskomster indeholder regler om, at medarbejdere ved overgang fra dagarbejde til arbejde på forskudt tid skal varsles om denne ændring – typisk 3 eller 5 døgn forud. Overenskomsterne indeholder imidlertid sjældent regler om, hvordan flytning fra forskudt arbejdstid tilbage til dagarbejde skal foregå.

Dette spørgsmål har en faglig voldgift nu taget stilling til i en sag hos en af GLS-A’s medlemsvirksomheder.

I en virksomhed var der i en kortere periode behov for, at nogle medarbejdere arbejdede om aftenen. Virksomheden varslede derfor arbejde på forskudt tid. Da medarbejderne efter en kort periode skulle tilbage til almindeligt dagarbejde, skete dette uden iagttagelse af et særligt et varsel.

Ved den faglige voldgift fik virksomheden medhold i, at man ikke var forpligtet at varsle tilbageflytning til dagarbejde. Efter ordlyden skulle overgang til arbejde på forskudt arbejdstid varsles 5 x 24 timer forud. Der var imidlertid ikke nogen bestemmelse om, at flytning tilbage til dagarbejde skulle varsles. Med udgangspunkt i overenskomstens ordlyd og med henvisning til, at der ikke var holdepunkter for det modsatte, fastslog opmanden, at flytning tilbage til dagarbejde kunne finde sted uden afgivelse af et formelt varsl af en given længde.

 

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: 
Login
Glemt kodeord?