25-års bestyrelses-jubilæum i GLS-A
Bestyrelsesarbejdet indledtes i1986 i det daværende Landbrugets Arbejdsgiverforening, der senere via flere fusioner er blevet til GLS-A.
Gerner Wolff-Sneedorff har via poster som næstformand og fra 2001 formand for bestyrelsen i GLS-A haft stor indflydelse på udviklingen i landbrugets løn- og ansættelsesforhold, uddannelse og arbejdsmiljø-tiltag samt bestemt ikke mindst foreningsstruktur. Bestyrelsesposter i bl.a. PensionDanmark, Jordbrugets BST, GLS-A-Barseludligning, Dansk Skovselskab, Agroflex samt arbejde for DLR er der også blevet tid til udover driften af et større planteavlsbrug.
Gerner Wolff-Sneedorff er for nylig af Hendes Majestæt Dronningen som en anerkendelse af dennes virke blevet udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen.
GLS-A afholder i dagens anledning reception, men har valgt af praktiske grunde at lægge den tirsdag den 28. februar 2012 på Hotel Frederiksminde i Præstø. Herved bliver der også lejlighed til at ønske Gerner Wolff-Sneedorff tillykke med de 60 år, der rundes i fin form den 16. februar 2012.
Publiceringsdato: 09-12-2011
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: