Log på Oversigt Forside
Overenskomster
De kollektive overenskomster kan du hente her på hjemmesiden.

Vis alle
Årlig arbejdsmiljødrøftelse 

Alle virksomheder skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse.

En arbejdsmiljødrøftelse skal indeholde følgende punkter:

  1. Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år.
  2. Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå.
  3. Vurdere, om det foregående års mål er nået.
  4. Fastlægge mål for det kommende års samarbejde.
  5. Hvis I er under 10 ansatte og ikke har en arbejdsmiljøorganisation (AMO), skal I også drøfte, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.

Arbejdstilsynet har udarbejdet en generel guide, der kan hjælpe med at komme igennem den årlige arbejdsmiljødrøftlelse. Desuden har Arbejdstilsynet lavet tre guides om henholdsvis ulykker, muskel– og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø, som man kan bruge til at komme lidt mere i dybden med disse emner i jeres arbejdsmiljødrøftelse. Man kan se alle guides på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages
Hvis virksomheden har en arbejdsmiljøorganisation (AMO) er det her, drøftelsen skal foregå.

Den første arbejdsmiljødrøftelse skal være afholdt senest den 1. oktober 2011. Når Arbejdstilsynet kommer på besøg efter denne dato, vil man blive spurgt, om den er blevet afholdt.

Hvis det ikke er tilfældet, har man tre måneder til at gøre det.

Hvis man stadig ikke har holdt drøftelsen inden for de tre måneder, risikerer man et påbud.

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: 
Login
Glemt kodeord?