Betaling for den lovpligtige kvalifikationsuddannelse af chauffører
Den lovpligtige efteruddannelse skal have en varighed på mindst 5 dage (37 timer) hvert femte år.
En dom fra Arbejdsretten af 2. september 2010 har taget stilling til spørgsmålet om, hver der skal betale for uddannelsen. Her slås det fast, at der ikke på grund-lag af ordlyden af bestemmelserne i bekendtgørelsen kan udledes en betalings-forpligtigelse for virksomheden. Tværtimod retter reglerne sig i første række til chaufførerne selv, og det fremgår klart af forarbejderne til de lovbestemmelser, som bekendtgørelsen er udsted i medfør af, at det ikke er reguleret i loven, hvem der skal betale gebyret for efteruddannelsesbeviset. Det er endvidere forudsat, at det er chaufføren, der skal betale gebyret, med mindre der indgås aftale om an-det.
Selv om det i overenskomsten måtte være bestemt, at medarbejdere som delta-ger i aftalte uddannelseskvalifikationer oppebærer fuld løn, så slår Arbejdsretten fast, at der skal være tale om aftalt efteruddannelse, hvilket ikke er tilfældet med den lovpligtige efteruddannelse.
De enkelte overenskomster kan imidlertid indeholde formuleringer, som medfø-rer, at det er virksomheden, der skal betale for den lovpligtige efteruddannelse.
Arbejdsrettens dom nr. 2010.0039 vedhæftes til orientering. [Tryk]
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: