Log på Oversigt Forside
Debatindlæg om Overenskomst 2011 
Brochuren

    "Debatindlæg fra GLS-A forud for Overenskomst 2011"

blev sendt til et udsnit af foreningens medlemmer samt samarbejdspartnere.

Meningen er at skabe en almen diskussion af emner, vi anser for vigtige for fremtidens overenskomstsystem.

Tilbagemeldingerne på vort debatindlæg har været overvældende.

Rigtig mange af GLS-As medlemmer har reageret overfor os med en tilbagemelding og vel at mærke positive tilbagemeldinger omkring behovet for at sætte fokus på de valgte debat-emner.

Der er ikke nogen hurtig løsning på problemstillingerne, men for at udbrede diskussionen af disse mest muligt kan man her hente hele debatindlægget [Tryk] .

Vi håber, det vil blive udbredt endnu mere og være med til at skabe grobund for de helt nødvendige fornyelser af vort overenskomstgrundlag.

Nedenfor kan ses en række anonymiserede reaktioner på debatindlægget fra vore medlemmer.

  1. Her er lidt input til Overenskomsten 2011
    Da hovedparten af vores medarbejdere ikke er organiseret i 3F men derimod i Sverige, kan jeg ikke forstå at vi ikke kan vælge en tillidsmand der ikke er medlem af 3F.
    Det grænser til fagforeningstvang og det mener jeg som bekendt ikke vi har i Danmark.
    Aftalen med at 3F har ret til at holde 2 timers møde med mine medarbejdere hvert år i arbejdstiden koster kr. 5000 pr. gang i medarbejderløn. Kan dette ikke forhandles til at være udenfor arbejdstiden.

  2. Jeg har i week-end’en haft stor fornøjelse af at læse i brochuren, og jeg vil bede om at lade denne ros gå videre til daglig ledelse og bestyrelse i GLS-A.

  3. Er i blevet rablende skøre, komme med forslag om at lønnen skal stige.
    Tidligere i sommer bad I om forslag til den kommende overenskomst, jeg besvarede med en reduktion i den totale lønudgift.
    Jeg kan ikke se mine forslag i jeres debatoplæg.
    Man skulle tro i fik jeres løn fra 3F.
    Den folder/holdning må være en ommer. 
     
  4. Jeg synes brochuren er overordentlig god, i den forstand at den er letlæselig, og beskriver det egentlige problem i dansk økonomi nemlig konkurrencen med omverdenen.  
    Vore grænser er åbne overfor hele verden, og kapital, arbejdskraft og serviceydelser flyder frit. Det betyder at vores samfund på længere sigt bliver en kopi af omgivelserne. Når man laver huller i digerne, får alt vand samme højde.   
    Hovedtesen i al teori om udenlandshandel er, at fri handel giver den samlede største velfærd. Og det er ordet samlede, man skal hæfte sig ved. For den lønmodtager i Danmark som skal væsentlig ned i levestandard, er det ingen trøst, at andre et andet sted har fået hans arbejde, og fået det bedre.    
    Eksempler er altid gode. Slagteriarbejderne er et godt af slagsen. De synes måske de vandt, men de vil på et tidspunkt sande, at det havde været bedre at gå lidt ned i løn, og beholde jobbet.  
    Vore ledere siger, at tabet af de arbejdspladser, hvor man bruger hænderne, er uundgåeligt. Vi skal uddanne og være smarte og sælge de tanker omverdenen ikke selv kan tænke, og leve højt af det. Men den sjettedel som går ud af skolen uden at kunne læse og skrive, kan ikke sælge deres tanker til nogen. Den næste sjettedel, som lige netop kan betjene sig af bogstaver, kan heller ikke sælge noget. Og så videre.
    Den sidste sjettedel kan måske, og de rigtig gode af dem kan også tænke andre tanker, nemlig at det er meget sjovere at være dygtig og velhavende i London, end i København.  
    Lønmodtagergruppen har ikke helt vænnet sig til, at de er i konkurrence med alle andre lønmodtagere i verden, og ingen tør sige det højt og direkte, men det er den barske sandhed. Og desværre skal de som gruppe meget ondt igennem, inden sandheden går op for dem. Connie Kruckow er et godt eksempel. Hun udfordrede en modstander med uendelige ressourcer. Da hun gik tør for ressourcer var modstanderen nådig. Sådan behøver det ikke gå hver gang.  
    Boldspil er ikke min stærke side. Når der i skolen skulle vælges deltagere til rundbold, var jeg altid den sidste, men jeg ville da helst på det stærkeste hold. Det er sjovere at være fattig med de rige end fattig med de fattige. Hvis vi på en måde kunne få alle de personer i samfundet, som ikke har et arbejde, til at arbejde det de kunne, og få offentlig hjælp for resten, kunne vi holde mange  ressourcer i landet.
    Da jeg var dreng, ordnede landmænd alting selv, lidt ligesom boderøven i fjernsynet. Så holder vi de penge hjemme sagde de. De var fire gange så længe om det, som en ekspert ville have været og arbejdede altid. 
    Nu er det sådan, at kan en lønmodtager ikke oppebære tariffen, så må han/hun gå på understøttelse, og stille sig over i en krog og vente. Så får vi en kineser på banen i stedet. Flot, vi har bare ikke råd.   
    Hvis ledelserne i fagforeningerne ville deres medlemmers bedste, kom de næste gang og bad om 10 % lønnedgang, og lov til at arbejde 40 timer om ugen uden lønkompensation. Sluk for fjernsynet og for computeren, så er der masser af tid.       
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: