Fagforening indkasserer ikke længere størstedelen af boden
I en netop afsagt faglig voldgiftkendelse, er det blevet indskærpet, at 3F så vidt muligt skal videreformidle hele det aftalte efterbetalingsbeløb til de berettigede lønmodtagere. Dette er i tråd med en tidligere sag ved Arbejdsretten, hvor virksomheden Lykkesholm blev dømt til at betale en bod på 1.3 millioner. Heri blev det ligeledes indskærpet, at 3F skulle betale efterbetalingsbeløbet til de berettigede lønmodtagere, uanset om de var medlemmer af forbundet eller ej.
Normalt har 3F selv kunne beholde en del af det tilkendte beløb, men med afgørelsen i disse to sager, har dommene ved både Arbejdsretten og ved faglig voldgift åbnet op for et helt nyt princip, hvor alle berørte arbejdere får del i den samlede bod. Dette tiltag glæder GLS-A’s direktør, Johnny Ulff Larsen, og han tilføjer " I GLS -A finder vi det særdeles positivt, at efterbetalingen kommer alle de berørte arbejdere til gode.
Publiceringsdato: 18-03-2011
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: