På GLS-As generalforsamling den 23. februar 2011 blev af et medlem  rejst spørgsmålet om betimeligheden af, at GLS-As vedtægter gør det muligt for foreningens repræsentanter at afgøre fagretlige sager mod medlemmets ønsker.

Det blev fremført, at dette ikke kunne lade sig gøre før dannelsen af GLS-A, idet vedtægterne for daværende Gartneribrugets Arbejdsgiverforening  ikke gjorde dette muligt.

GLS-As vedtægter
GLS-As vedtægter blev skabt ved fusionen mellem Gartneribrugets Arbejdsgiverforening og Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere pr. 1. januar 2005.

§ 14 i GLS-As vedtægter giver retningslinier for, hvorledes foreningen kan indgå bindende overenskomster og aftaler på medlemmernes vegne samt kræve disse overholdt eventuelt ved afslutning af tvister på medlemmernes vegne.

Dette er helt i overensstemmelse med andre arbejdsgiverforeningers vedtægter, og det forhold at når man bliver medlem af en forening, bliver man reelt medlem af et kollektiv, hvor ens egne interesser og handlefrihed indskrænkes af hensyn til den kollektive interesse. Det er også fremhævet klart i GLS-As vedtægter, således at enhver kan forvisse sig om spillereglerne ved indmeldelse i foreningen.

Man må derfor acceptere, at man i konkrete sager kan blive stillet i den situation, at kollektivet (GLS-A) ser anderledes på sagen, end man selv gør  og træffer beslutning på dette grundlag.

Det kan ske både ved konkrete fagretlige sager og ved overenskomstfornyelse.

Tidligere vedtægter i gartneribruget
På GLS-As generalforsamling den 23. februar 2011 blev det af medlemmet fremført, at en sådan praksis aldrig tidligere havde været lovlig eller benyttet i daværende Gartneribrugets Arbejdsgiverforening, og GLS-As bestyrelse blev anmodet om at overveje at bringe forholdet tilbage hertil, samt indtil da ophøre med at gøre brug heraf.

Vedtægterne for daværende Gartneribrugets Arbejdsgiverforening (GA) indeholdt ligesom GLS-As vedtægter bestemmelser om medlemmernes pligt til at overholde indgåede aftaler og kollektive overenskomster, samt i øvrigt at efterkomme de af foreningen lovligt udstedte pålæg. Det fremgik også af GA's vedtægter, at hvor foreningens hjælp påkaldes (evt. af fagbevægelsen), er det foreningens pligt, at søge de foreliggende stridsspørgsmål ordnet. Det gjorde sagsbehandlerne i GA da også i konkrete sager i årene forud for 2005-fusionen. Det er en misforståelse, at tro/mene, at det ikke fandt sted, for det gjorde det, nøjagtig ligesom det skete i daværende Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere.

Arbejdsretlig praksis
Det er en arbejdsgiverforenings pligt – ligesom en fagforenings – at medvirke til at indgåede aftaler og overenskomster overholdes. Som organisation kan man blive delagtig i en overenskomststridig handling begået af medlemmet. Det kan ske ved, at GLS-A støtter medlemmets overenskomststridige handling eller forholder sig passivt heroverfor.

I et tilfælde, hvor et overenskomstbrud foreligger helt belyst og veldokumenteret, er det arbejdsretlig praksis, at  foreningen skal optræde aktivt overfor medlemmets overenskomstbrud og bringe dette ud af verden, uanset hvad medlemmet selv mener herom. 

Gjorde GLS-A ikke det, ville fællesskabet GLS-A blive delagtig i medlemmets overenskomstbrud, og dermed blive pålagt bod herfor i arbejdsretten. Gør vi ikke det vil fællesskabet GLS-A, der overholder reglerne, komme til at betale for medlemmet , der bryder dem.

Det er sjældent, at GLS-A bringes i den situation, hvor der skal vælges mellem fællesskabets pligter og hensynet til medlemmets interesse. Når det sker, er det udelukkende i klart dokumenterede sager. Er der fortolkningstvivl, vil sagen blive kørt hele vejen gennem systemet .

Hvad gør GLS-A fremover ?
Arbejdsretten har som følge af et stigende antal sager pålagt arbejdsmarkedets parter i øget omfang at øve selvjustits ved at forlige flere sager end hidtil. Det må vi tage til efterretning, og som følge heraf er der ved overenskomstfornyelsen 2011 drøftet muligheden herfor med især 3Fs grønne gruppe.

Alt dette er baggrunden for, at bestyrelsen for GLS-A ved drøftelse af medlemmets forslag har vedtaget ikke at støtte dette.

I de tilfælde hvor en sagsbehandler fra GLS-A har måttet indgå et forlig på vegne af et modvilligt medlem, har der i hvert tilfælde været saglig grund hertil, og der er blevet argumenteret overfor medlemmet for at få dennes accept. Når det ikke kan opnås, må individets tilpasning til fællesskabet medføre at muligheden for at indgå forlig uden medlemmets accept bibeholdes .

Dansk rets almindelige erstatningsregler er herefter den ventil, der giver det utilfredse medlem mulighed for at søge erstatning fra foreningen, hvis medlemmet føler sig uretmæssigt behandlet. Denne retstilling er bestyrelsen for GLS-A tilfreds med og ønsker ikke at ændre på.