Log på Oversigt Forside
Overenskomster
De kollektive overenskomster kan du hente her på hjemmesiden.

Vis alle
GLS-A får selvstændig Barseludligningsordning 1. april 2011 

Vedtægterne for den nye ordning er de samme som de hidtidige vedtægter i SALAs ordning. Dette betyder, at der ikke vil være nogen ændringer for GLS-As medlemmer.

GLS-A har den markant største andel af ansatte i SALA, og derfor er det naturligt, at GLS-A får sin egen barseludligningsordning i forbindelse med udtrædelsen af SALA. Den nye ordning kommer til at gælde for alle ansatte på GLS-As medlemsvirksomheder.

Formålet med ordningen er at mindske virksomhedernes udgifter til løn under barselsorlov. Det betyder, at en virksomhed kan få udbetalt hel eller delvis refusion, hvis der udbetales løn til en medarbejder på barselsorlov. Det er således virksomheden – og ikke medarbejderen – der får udbetalt refusion.

Alle medlemmer af GLS-A skal betale til ordningen, og bidragene pr. år skal fortsat svare til et bidrag på minimum 0,2% af virksomhedernes lønsum eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder. Ordningen vil følge samme administrative praksis som SALA-Barseludligning hidtil har fulgt. Dette betyder bl.a., at der er en max-refusionsgrænse på 160 kr. pr. time, samt refusion i op til 31 uger.

Der vil ultimo marts 2011 blive udsendt opkrævning til GLS-A-Barseludligning.  

Ønsker du at høre mere om Barseludligningsordningen er du velkommen til at kontakte GLS-A-Barseludligning på tlf. 87 40 34 00.

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: 
Login
Glemt kodeord?