Dansk landbrug er en presset sektor. Kan det være rigtigt, at det er billigere at købe en spansk tomat, der efterfølgende bliver fragtet flere tusinde kilometer hertil, end en dansk produceret tomat? Danske landmænd og gartnerier er i benhård konkurrence med vore øvrige naboer i EU, og de danske producenter agerer under meget konkurrencehæmmende vilkår.

Bevæger vi os over grænsen mod syd, vil man opdage at tyske landmænd, gartnere og maskinstationer kan skaffe langtidsledig arbejdskraft gennem den tyske regering for kun 1 Euro pr. time. Tager vi et kig på mindstelønnen rundt om i EU, tegner der sig et billede, hvor langt over halvdelen af medlemslandende ligger på en mindsteløn på under 10 Euro pr. time. I Rumænien og Bulgarien er vi helt nede under 1 Euro pr. time. Sådanne vilkår er simpelthen umulige at konkurrere imod, og på sigt vil den danske landbrugssektor have svært ved at opretholde konkurrenceevnen og dermed arbejdspladser.

Den private sektor skal bære den voksende offentlige sektor, og sikre at vi i Danmark kan opretholde vores høje velfærd. Arbejdsstyrken skal øges markant i den private sektor for at imødekomme presset på velfærden, og dette kan kun ske ved import af udenlandsk arbejdskraft. Landbruget er en vigtig del af den private sektor, og også her skal antallet af beskæftigede øges. Men først skal der tages en realistisk vurdering af landbrugets konkurrenceevne kontra øvrige EU-lande.

For at imødekomme det stigende pres på den danske konkurrenceevne, vil GLS-A i fremtiden arbejde hårdt på gennemførelsen af en globaliseringsaftale med fagbevægelsen. Med en globaliseringsaftale åbnes der op for beskæftigelse helt eller delvis på europæiske markedsvilkår for en del af vort arbejdskraftbehov. Dette vil være en afgørende faktor i bestræbelserne på, at sikre beskæftigelsen på danske vilkår for det øvrige personale. GLS-A anerkender, gennem de netop overståede overenskomstforhandlinger, at tiden endnu ikke er moden for en sådan aftale, men foreningen håber, at fagbevægelsen og den danske befolkning i fremtiden også vil anerkende nødvendigheden af en sådan aftale, såfremt den danske landbrugssektor skal overleve. GLS-A og vore medlemmer erkender, at det er utopi at tro, at dansk landbrug på sigt kan overleve med de høje danske lønninger. Vi bliver slet og ret nødt til at forholde os til de signaler lønstatistikkerne i EU sender os. 

GLS-A anser en globaliseringsaftale som en win-win situation, ikke blot for vore medlemmer og erhvervet, men også for de udenlandske arbejdstagere. Der er en mangel på dansk arbejdskraft med interesse for udendørs, fysisk betonet sæsonarbejde. Vi kan ikke undvære udlændinge i de perioder, hvor der er hårdt brug for sæsonarbejdere. Disse arbejdstagere vil få mulighed for at komme til Danmark og arbejde under ordnede forhold til en løn, der ligger langt over deres nationale niveau. Samtidig vil den danske arbejdsgiver få tilført en arbejdskraft med et lønniveau der betyder, at han kan konkurrere på det europæiske marked. 

Vi skal i Danmark indse, at den lave løn i EU-landene er kommet for at blive, og derfor kan danske arbejdsgivere, under kontrollerede forhold, med fordel gøre brug af en globaliseringsaftale. Den udenlandske arbejdskraft kommer til Danmark og arbejder under deres forudsætninger. 

Europa-Parlamentet har netop vedtaget et direktiv, der kan bane vejen for billigere tilførelse af arbejdskraft fra tredjelande. Med den såkaldte "single permit" behøver lønmodtagere fra tredjelande kun udfylde et stykke papir for at opnå arbejdstilladelse i EU. Direktivet fritager sæsonarbejdere og udstationerede koncernansatte fra at være underlagt samme vilkår som arbejderne i det land, de arbejder i. Pga. Danmarks retslige forbehold gælder direktivet ikke i Danmark, men på sigt kan det få stor indflydelse på det danske arbejdsmarked. Med en globaliseringsaftale lægger GLS-A dog op til, at arbejdstagerne kommer fra vore naboer i EU, og derved tager den danske landbrugssektor et socialt ansvar i EU.

Landbruget kan redde sig selv – dog ikke uden opbakning

Med de rette foranstaltninger kan dansk landbrug redde sig selv ud af krisen. Dette kræver dog, at fagbevægelsen og befolkningen indser, at billigere udenlandsk arbejdskraft, under kontrollerede forhold i afgrænsede perioder, på sigt kan styrke danske landbrugs konkurrenceevne og skabe flere arbejdspladser for danskere.  

GLS-A ønsker ikke, at udenlandsk arbejdskraft importeres under kummerlige forhold, men under forhold hvor alle regler overholdes. GLS-A ønsker, at forbedre landbrugets konkurrenceevne, og samtidig give udenlandsk arbejdskraft mulighed for at komme til Danmark, i perioder hvor der ikke er nok danske hænder, og tjene måske op til 10 gange så meget som i sit hjemland. 

Når alt kommer til alt har landbrugssektoren en direkte indvirkning på velfærden, og derfor bør vi spørge os selv, om den danske velfærd forbedres af et reduceret landsbrugserhverv?