Handicappede medarbejdere kan være beskyttet af forskelsbehandlingsloven
Forskelsbehandlingsloven giver handicappede medarbejdere en særlig beskyttelse i opsigelsessituationen. Denne beskyttelse betyder, at arbejdsgiveren har en meget vid forpligtelse til at dokumentere, at opsigelsen ikke er begrundet i medarbejderens handicap, men er begrundet i saglige og lovlige forhold. En arbejdsgiver har forpligtelse til at tilpasse arbejdsforholdene på virksomheden, således at den handicappede medarbejder kan blive i jobbet.
Godtgørelse
Landsretterne har indtil nu maksimalt tilkendt kr. 200.000 i godtgørelse i sager efter forskelsbehandlingsloven.
Dette niveau er nu hævet med en ny dom fra Vestre Landsret.
I denne sag havde virksomehden forsøgt at tilpasse arbejdstiden, arbejdsrytmen og arbejdsfunktionerne til en medarbejder, der var blevet hjerneskadet som følge af et trafikuheld.
Alligevel fandt Landsretten, at virksomheden ikke havde gjort nok og tilkendte medarbejderen en godtgørelse på kr. 250.000.
Dommen vil givetvis medføre, at arbejdsgivere vil være tilbageholdende med at ansætte medarbejdere med funktionsnedsættelser i fleksjob.
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: