Hvem skal have opsparingen, hvis en medarbejder pludselig dør?
Dine medarbejderes familier er godt sikret, hvis det værste skulle ske. Med en pensionsordning i PensionDanmark får de efterladte nemlig et skattefrit mindstebeløb, hvis medarbejderne dør, før de går på pension. Beløbet er typisk på 500.000 kr.
Medarbejderne skal være opmærksomme på, at hvis de ønsker, at pengene skal udbetales til andre end nærmeste pårørende, så skal de give PensionDanmark besked. Det kan f.eks. være, hvis de ønsker, at andre end deres samlever skal have pengene, f.eks. børn fra et tidligere ægteskab.
Det er nemt at vælge, hvem der skal have pengene. Medarbejderne skal blot klikke ind på pension.dk/medlemmer eller logge ind på deres egne medlemsoplysninger under "Din Egen Pension". Her får de samtidig et samlet overblik over deres pension i PensionDanmark.
Medarbejderne kan selv bestemme, hvor mange penge de efterladte skal have
Dine medarbejdere kan vælge at sænke mindstebeløbet på 500.000 kr. til f.eks. 250.000 kr. eller forhøje det til 750.000 kr. eller 1.000.000 kr. På den måde kan de tilpasse forsikringen til de behov, de og deres familie har.
Tjek pensionsordningen
Det er en god idé, at medarbejderne giver deres pensionsordning et eftersyn regelmæssigt. Det kan f.eks. være, hvis der sker ændringer i arbejds- eller familielivet. Medarbejderne kan læs mere og tilpas deres forsikringer direkte på pension.dk/medlemmer.
Du er altid velkommen til at ringe til PensionDanmark på telefon 7012 1340. Telefonerne er åbne alle hverdage fra kl. 8-21.
Nærmeste pårørende er i rækkefølge:
-
Ægtefælle eller registreret partner
-
Samlever, hvis man har boet sammen i mindst to år eller har børn sammen
-
Børn
-
Arvinger efter testamente
-
Arvinger efter arveloven
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: