Log på Oversigt Forside
Overenskomster
De kollektive overenskomster kan du hente her på hjemmesiden.

Vis alle
Nu falder antallet af udenlandske praktikanter. 

I en årrække har op mod 3.500 unge fra andre lande fået opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at være i praktik i en dansk virksomhed. Langt hovedparten af disse unge har med baggrund i en uddannelse inden for landbrugsområdet, søgt praktikplads hos danske landmænd.

I 2007 fik 3.221 unge godkendt en ansøgning om et praktikophold i Danmark. I 2008 faldt antallet af praktikanter til 3.142. I 2009 fik 2.058 (indtil 30. november) opholds- og arbejdstilladelse som praktikanter, hvilket svarer til knap 2.200 for hele året. Hermed ser det ud til at praktikantantallet er faldet med omkring 1/3 fra 2008 til 2009.

Det er fortsat Ukraine, som tegner sig for langt størsteparten af praktikanterne. Frem til 30. november 2009 havde 1.562 unge fra Ukraine fået opholds- og arbejdstilladelse som praktikanter. 

Faldet i antallet af praktikanter kan formentlig bl.a. forklares med, at den såkaldte Østaftale faldt væk pr. 1. maj 2009. Efter denne dato kan borgere fra de nye østeuropæiske EU-lande frit søge og påtage sig lønarbejde i Danmark. Samtidig skal unge fra de nye østeuropæiske EU-lande ikke længere søge arbejds- og opholds- tilladelse, hvis de i forbindelse med deres uddannelse søger et praktikophold i Danmark.

GLS-A skal for god ordens skyld understrege, at praktikanter fra ikke-EU-lande som eksempelvis Ukraine fortsat skal have arbejds- og opholdstilladelse. Ligeledes skal medlemsvirksomhederne være opmærksomme på, at overenskomstaftalen mellem 3F og GLS-A skal overholdes ved beskæftigelse af praktikanter. Disse regler kan du finde ved at klikke her [klik].

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: 
Login
Glemt kodeord?