Log på Oversigt Forside
Overenskomster
De kollektive overenskomster kan du hente her på hjemmesiden.

Vis alle
Nu skal medarbejderne vælge, hvordan særlig opsparing for 2011 skal udbetales 

Hvem er omfattet
Alle ansatte, der er omfattet af overenskomsterne med 3F og Dansk Metal, følger reglerne om særlig opsparing. Dette gælder faglærte og ufaglærte arbejdere, elever, ungarbejdere samt udenlandske medarbejdere, og det gælder uanset om medarbejderen er timelønnet, ugelønnet eller månedslønnet. Men der er forskellige måder at administrere ordningen på. 

Hvad er særlig opsparing (fritvalgskonto)
Særlig opsparing trådte i kraft 1. maj 2008 og beregnes som en procent af den ferieberettigede løn. Særlig opsparing foretages ved forhøjelse af søgnehelligdags-fridagsgodtgørelsen (SH-godtgørelse) eller ferietillægget. I 2011 udgør bidraget 1,00 %. 

Udbetaling af særlig opsparing
Den enkelte medarbejder kan vælge at få særlig opsparing udbetalt som løn eller indbetalt på pensionsordningen. Medarbejderen kan også vælge kun at indbetale en del af beløbet på pensions-ordningen og få resten udbetalt som løn.

Virksomheden skal have besked
Hvis medarbejderen ønsker at få særlig opsparing indbetalt til pensionsordningen, skal vedkommende give virksomheden skriftlig besked.

Timelønnede medarbejdere med søgnehelligdags-fridagskonto
Timelønnede medarbejdere, der opsparer gennem SH-godtgørelsen, skal inden 1. december give arbejdsgiveren skriftlig besked om, hvor stor en del af det overskydende beløb på SH-kontoen (søgnehelligdags-fridagskontoen), der ønskes indbetalt til arbejdsmarkedspensionsordningen. Arbejds-giveren indbetaler herefter pensionsbidraget til pensionsordningen samtidig med at overskud på SH-kontoen udbetales ved opgørelsen af kontoen pr. 1. januar.

SH-godtgørelsen udgør 6,75 % plus opsparing til fritvalgskonto på 1,00 % , i alt 7,75 %

Uge – og månedslønnede medarbejdere
Uge- og månedslønnede medarbejdere, der opsparer til fritvalgskontoen gennem forhøjelse af ferietillægget eller feriegodtgørelsen, skal senest 31. marts give arbejdsgiveren skriftlig besked om, hvor stor et beløb af det forhøjede ferietillæg eller feriegodtgørelse, der ønskes indbetalt til arbejds-markedspension. Arbejdsgiveren indbetaler herefter pensionsbidraget i forbindelse med indbetaling af pensionsbidrag for maj måned.

Ferietillægget til medarbejdere, der holder ferie med løn, udgør efter ferieloven 1 % plus opsparing til fritvalgskonto på 1 %, i alt 2 %. Hvis medarbejderen har aftalt højere ferietillæg, tillægges opsparing til fritvalgskonto på 1 % til det individuelt aftalte ferietillæg.

Feriegodtgørelse til medarbejdere, der ikke får løn i ferien, udgør efter ferieloven 12,5 % plus opsparing til fritvalgskonto 1 %, i alt 13,5 %.

Indbetaling af særlig opsparing til pension
Indbetaling til pension kan administrativt ske ved at overføre beløbet til pensionsordningen som et frivilligt ekstra lønmodtagerbidrag.

GLS-A anbefaler, at virksomhederne orienterer medarbejderne om valgmulighederne
GLS-A anbefaler, at virksomhederne gør medarbejderne bekendt med mulighederne for at få særlig opsparing udbetalt kontant, som pensionsbidrag eller en kombination. Dette kan f.eks. gøres ved at sætte et opslag op i frokoststuen eller et andet sted, hvor medarbejderne kommer. Et forslag til opslag er vedlagt dette cirkulære.

HK-overenskomsten
Medarbejdere under overenskomsten med HK er omfattet af en særlig opsparingsordning, hvortil arbejdsgiveren indbetaler 1,00 % af lønnen incl. samtlige tillæg.

Opsparingen skal udbetales sammen med lønnen for december. Beløbet udbetales som løn eller pensionsbidrag. Medarbejderen skal senest 1. december give virksomheden besked, hvis beløbet skal indbetales til den pågældendes pensionsordning.

Bilag til opslagstavlen: Medarbejderinformation om særlig opsparing. 


Publiceringsdato: 25-11-2011
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: 
Login
Glemt kodeord?