Log på Oversigt Forside
Overenskomster
De kollektive overenskomster kan du hente her på hjemmesiden.

Vis alle
Forbedret pensionsordning med flere valgmuligheder 

Forbedret pensionsordning med flere valgmuligheder

Medarbejdernes pensionsordning i PensionDanmark består af to dele – dels en pensionsopsparing og dels nogle forsikringer. Nu får medarbejderne flere muligheder for at tilpasse deres forsikringer ved førtidspension, kritisk sygdom og død.

Er medarbejderne tilfredse med deres pensionsordning, som den ser ud i dag, behøver de ikke gøre noget, men det kan være en god ide at gå sin pension og sine forsikringer igennem, når der sker ændringer i ens arbejdsliv og privatliv.

”Fra medlemmerne kommer med i pensionsordningen, og til de går på pension, sker der mange ting, som har betydning for deres pension og forsikringer. Det kan f.eks. være, hvis de køber bolig, får børn, bliver gift eller skilt eller skifter job. I disse tilfælde bør de overveje, om der er behov for at tilpasse deres forsikringer, så de altid passer til deres behov,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

Nu kan medarbejderne ændre det beløb, de er sikret ved kritisk sygdom og førtidspension
Som noget nyt kan medarbejderne nu tilpasse beløbet på deres forsikringer, hvis de skulle være så uheldige at få en kritisk sygdom eller kommer på førtidspension:

  • Ved visse kritiske sygdomme: Medarbejderne får udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 100.000 kr., hvis de bliver ramt af en af de sygdomme, der i pensionsordningen bliver kaldt kritiske sygdomme. De kan nu vælge at sænke engangsbeløbet til 50.000 kr. eller hæve det til 150.000 kr.
  • Ved førtidspension: Medarbejderne får hver måned udbetalt en supplerende førtidspension fra PensionDanmark, hvis de bliver tilkendt offentlig førtidspension. Der er nu mulighed for at sænke eller hæve beløbet med 50 pct.

Samtidig er de efterladte blevet bedre sikret ved død
Medarbejdernes forsikring ved død er forbedret. Den enkelte medarbejders nærmeste får fortsat udbetalt hele opsparingen, hvis medarbejderen dør inden pensionering – dog minimum et engangsbeløb, som er forhøjet fra 400.000 kr. til 500.000 kr. 

Medarbejderne kan vælge at sænke engangsbeløbet til 0 kr. eller 250.000 kr. eller hæve det til 750.000 kr. eller 1 mio. kr.

Sådan gør medarbejderne
Medarbejderne kan foretage alle deres valg på PensionDanmarks hjemmeside – pension.dk/medlemmer. De kan også ringe til PensionDanmark alle hverdage mellem kl. 8 og 21 på 7012 1330.

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: 
Login
Glemt kodeord?