- Fart er den største dræber i trafikken. Faktisk er fart skyld i hver 4. dræbte i trafikken.
Hvis alle bilister kørte efter fartgrænserne, ville der ske markant færre ulykker. Gennemsnitsfarten på vejene og antallet af trafikulykker følges tæt ad - jo lavere fart, jo færre ulykker og jo højere fart, jo flere ulykker.
Selv små ændringer i hastigheden kan påvirke risikoen for ulykker og skader markant. Letter man f.eks. foden fra speederen og kører 80 km/t i stedet for 90 km/t, så har man 60 % mindre risiko for at ende i en dødsulykke.
- Tager man narkotika eller visse typer medicin, påvirker det evnen til at køre bil og forøger risikoen for trafikulykker. Derfor er det ulovligt at køre i påvirket tilstand.
Stimulerende stoffer som amfetamin og ecstasy gør, at man bliver mere aktiv og får en øget risikoadfærd ved f.eks. at tage chancer og lave fejlvurderinger. Sløvende stoffer, som f.eks. hash og heroin, nedsætter opmærksomheden og reaktionsevnen. Det samme gælder bl.a. stærk nerve- og sovemedicin samt morfin.
Tager man flere forskellige typer af narkotika samtidig, blander man narkotika eller medicin med alkohol, øges risikoen for trafikulykker yderligere.
- Alkohol er den enkelte faktor, som har størst indflydelse på risikoen for ulykker i trafikken. Alkohol er nemlig skyld i hver 4. dræbte og hver 6. kvæstede i trafikken. To ud af tre dræbte eller kvæstede er spritbilisterne selv.
Promillegrænsen i Danmark er 0,5. Man kan godt blive dømt for spritkørsel, selvom man har en promille under 0,5. Det sker, hvis politiet vurderer, at man ikke kører på betryggende vis.
En dom for spritkørsel kan få alvorlige konsekvenser. Både for én selv, for familien og éns job.
Kører man spritkørsel flere gange eller bliver taget med høj promille, bliver kørekortet frakendt i mindst tre år, og man får en fængselsstraf.
Hvis man ser nogen, der vil køre, selv om de har drukket for meget, er det vigtigt at gribe ind - også selv om det kan være svært. Man kan f.eks. spørge, om personen er sikker på, at han kan køre, man kan tilbyde at ringe efter en taxi eller spørge, om han vil overnatte.
- Der er en høj risiko ved at køre, hvis man er træt. Træthed er skyld i mange trafikulykker hvert år, men det er svært at sige præcis hvor mange. Undersøgelser fra Sverige peger på, at træthed er en faktor i mindst hver 4. dødsulykke.
Det er forbudt at køre bil, hvis man er så træt, at man ikke kan køre forsvarligt. Det gælder også hvis man f.eks. er syg, overanstrengt eller påvirket af medicin. Overtrædelser straffes på linje med spritkørsel.
Træthedsulykker er ofte meget alvorlige, da bilen fortsætter med ukontrollabel fart, efter at føreren har lukket øjnene og er faldet i søvn.
Trætheden kommer snigende og kan pludselig overmande én, mens man kører. Derfor er det meget vigtigt at tage træthedssignaler alvorligt. Stop bilen og tag en kort lur på 15-30 minutter, inden du kører videre. Det er det eneste, der hjælper.
- Når man kører bil, er det forbudt at tale i håndholdt telefon, men man må gerne tale i håndfri telefon.
Begræns brugen af mobiltelefon under kørslen
Det kan være farligt at bruge mobiltelefonen, når man kører, fordi man skal dele sin opmærksomhed mellem to forskellige ting. Det kan sammenlignes med at følge med i et Tv-program og tale i telefon samtidig, hvilket er ret vanskeligt. Især hvis man har en kompliceret eller følelsesladet samtale, så kræver den en stor del af opmærksomheden.
Jo mere krævende samtalen er, jo større er risikoen for, at man ikke reagerer korrekt, hvis der opstår en farlig situation i trafikken. Det er samtalens karakter, der afgør, hvor stor risikoen er. Ikke om telefonen er håndfri eller håndholdt.