I Danmark har der i mere end 100 år har været tradition for, at arbejdsgivere går sammen i organisationer for i fællesskab at forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår med lønmodtagerne. Man forhandler sig således kollektivt frem til et sæt vilkår – overenskomster – som alle i fællesskab skal følge. Ved at stå sammen står man stærkere overfor lønmodtagernes fagforbund.
For at sikre et stærkt fællesskab er det nødvendigt, at en virksomhed ikke blot ved at melde sig ud af den organisation, der forhandler overenskomsterne, kan frigøre sig for disse. Som en konsekvens heraf har der samtidig udviklet sig arbejdsretlige regler for, hvordan en virksomhed kan frigøre sig for en overenskomst.
Det er ikke medlemskabet i en arbejdsgiverforening, der er afgørende for om overenskomsterne fortsat er gældende, men derimod de arbejdsretlige regler på området. En udmeldt virksomhed er derfor stadig omfattet af de kollektive overenskomster. Overenskomsterne kan først opsiges, når en virksomhed er udmeldt og udtrådt af arbejdsgiverforeningen. Disse regler gælder også for medlemmer af GSL-A.
Opsigelse af en overenskomst skal ske med det varsel, der fremgår af enten overenskomsten eller den på området gældende hovedaftale. For de overenskomster Gartneri- Land og Skovbrugets Arbejdsgiverforening (GLS-A) har indgået er opsigelsesvarslet 3 måneder, og opsigelse kan kun ske til udløbet af en overenskomstperiode, normalt pr. en 1. marts.
Overenskomsten bortfalder ikke, selvom den er blevet korrekt opsagt. For at en virksomhed kan blive frigjort af en overenskomst kræves, at virksomheden indgår en ny overenskomst eller iværksætter en såkaldt frigørelseskonflikt. Frigørelseskonflikt betyder, at virksomheden skal lockoute de ansatte, der er medlem af de overenskomstbærende forbund. En frigørelseskonflikt skal varsles efter de gældende regler og skal have et vist omfang og en vis intensitet og varighed.
Nogle virksomheder kan være af den fejlagtige opfattelse, at overenskomsten er bortfaldet ved udmeldelsen af arbejdsgiverforeningen. Virksomheden har måske kun få ansatte, som er medlem af de overenskomstbærende forbund og alle ansatte accepterer, at man ikke længere følger overenskomsten.
Der må imidlertid kraftigt advares imod simpelthen at ignorere overenskomstbindingen. Fagforeningen har ret til at rejse en sag om efterbetaling og overenskomstbrud ved Arbejdsretten, selvom den ikke har nogen medlemmer på virksomheden eller medarbejderne har accepteret de ændrede vilkår. Sker dette vil virksomheden blive dømt til efterbetaling og må forvente at skulle betale en klækkelig bod for overenskomstbrud.
Som eksempel på at der kan blive tale om en dyr besparelse kan nævnes manglende pensionsindbetalinger. Rejses der senere krav om betaling af pension skal virksomheden i henhold til arbejdsretlig praksis ikke alene betale virksomhedens andel af pensionsbidraget, men også medarbejderens andel. Hertil kommer sædvanligvis en bod.
Langt dyrere kan det dog blive, hvis der indtræffer en forsikringsbegivenhed i den periode, medarbejderen burde have været omfattet af pensionsordningen, men ikke var det, fordi arbejdsgiver ikke indbetalte pensionsbidragene. I så fald hæfter arbejdsgiver for forsikringsbegivenheden, det vil sige, at det er arbejdsgiver, der skal betale dødsfaldssummen til de efterladte, hvis medarbejderen dør. Det vil typisk betyde en regning på mange hundrede tusinde, og ikke kun betaling af de beløb, man har sparet ved ikke at betale pension.
Udmelder man sig af GLS-A, kan man ikke længere trække på rådgivning om jura, uddannelser, arbejdsmiljø og meget andet. Af stor betydning er det ligeledes, at man står alene i det fagretlige system, som fortsat gælder, når der rejses en sag af en medarbejder, idet overenskomsterne stadig er gældende. Her må virksomheden så i stedet købe advokatbistand eller anden rådgivning til en timepris, der ofte er lige så høj som minimumskontingentet i GLS-A.
Et medlemskab hos GLS-A giver endvidere en økonomisk gevinst i forbindelse med direkte besparelser på barselsbidrag samt muligheden for at anvende feriekortordningen. Hos GLS-As barseludligningsfond betaler medlemmerne kun 700,00 kr. pr. år for en fuldtidsansat, mens de som selvstændige skal betale 825,00 kr. pr. år til Barsel.dk. Det er et lovkrav, at alle arbejdsgivere skal betale til en barselsordning.
Hos GLS-A kan medlemmerne endvidere tilslutte sig foreningens feriekortordning. Dette betyder, at medlemmerne ikke skal indbetale penge til FerieKonto, men i stedet udbetaler feriepengene direkte til medarbejderen, når ferien holdes. Med en årlig lønsum på 1 mill. kr. og en forrentning på 4 % opvejer rentegevinsten og kontingent til arbejdsgiverforeningen hinanden.
Af advokat Charlotte Strøm Petersen, GLS-A