Sag for overenskomstnævnet den 20. januar 2010 om tillæg til sidestillet med faglærte.
GLS-A og 3F mødes onsdag den 20. januar 2010 i Overenskomstnævnet for at opnå en fælles fortolkning af mæglingsforslaget af 2. marts 2008.
Det fremgik af det vedtagne mæglingsforslag at:
"Der ydes et tillæg til faglærte arbejdere og arbejdere sidestillet hermed på
150 øre pr. 1. marts 2008. Tillægget forhøjes pr. 1. marts 2009 og pr. 1. marts
2010 med 150 øre pr. gang."
Vor uoverensstemmelse med 3F drejer sig om, hvem der er sidestillet med faglærte. GLS-As opfattelse er, at:
"Sidestillet med faglært" er f.eks. en østarbejder med svendebrev fra sit hjemland. Sidestillet med faglært kan også være medarbejdere, der på grundlag af erhvervserfaring og gennemførelse af AMU-uddannelser har opnået formel kompetence som tillærte. Kompetencen som tillært skal være skriftligt bekræftet af det faglige uddannelsesudvalg inden for arbejdsområdet.
Praktisk erfaring kombineret med diverse kortere kurser (men uden bevis som tillært) giver ikke ret til tillægget for faglærte. Dette er uanset, hvor mange års praktisk erfaring man måtte have. Truckførere med certifikat, kloakmestre m.v. betragtes ikke som ligestillede med faglærte.
Denne opfatttelse vil 3F nu have forligsmand, landsdommer Kaspar Linkis til at vurdere rigtigheden af. Det sker på et møde i overenskomstnævnet onsdag den 20. januar 2010, hvor 3Fs påstand er:
GLS-A tilpligtes at anerkende, at punkt 1, sidste led i mæglingsforslaget af 2.
marts 2008 indebærer, at virksomhederne må lave en kompetence-
afdækning af de ufaglærte medarbejdere for atvurdere, hvilke medarbej-
dere, som er sidestillet med faglærte arbejdere.
GLS-A tilpligtes at anerkende, at de af denne sag omfattede medarbejdere er
sidestillet med faglærte arbejdere, subsidiært at nogle af disse er sidestillet
med faglærte arbejdere.
Følges 3Fs opfattelse, er praktisk taget gud og hver mand sidestillet med faglært og har herefter ret til det omstridte tillæg.
Så snart der foreligger en afklaring i denne sag vil vi orientere herom.
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: