Positive skridt i kampen mod social dumping
Skat og moms skal vi alle betale. Det er derfor glædeligt at finanslovsforslaget for 2012 vil tilsikre at dette også sker for udenlandske selskaber og ansatte. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er tilfredse med regeringens og Enhedslistens initiativ i kampen mod social dumping. GLS-A mener, at det må være i fælles interesse, at vi i Danmark får styr på alle offentlig-retlige regler om skat, moms, sikkerhedskrav og arbejdsmiljø. Denne indsats skal koordineres mellem alle parter på arbejdsmarkedet, og derfor har GLS-A tilbudt sin hjælp.
GLS-A har gennem en årrække arbejdet meget med de problemstillinger der knytter sig til østarbejdskraft,, og derfor håber vi, at Beskæftigelsesministeren vil tage imod den hjælpende hånd. Vi vil gerne være med til at skabe en effektiv strategi for den forestående indsats, således at de 65 millioner kr. der er afsat i finanslovsforslaget bliver brugt hensigtsmæssigt. Betaling af skat og moms samt overholdelse af arbejdsmiljøreglerne er blandt grundstenene på det danske arbejdsmarked. Det er vigtigt at sikre ens vilkår for alle virksomheder i Danmark hvad angår skat, moms, sikkerhed og arbejdsmiljø.
Publiceringsdato: 24-11-2011
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: