Log på Oversigt Forside
Overenskomster
De kollektive overenskomster kan du hente her på hjemmesiden.

Vis alle
Sundhedsordning til medarbejderne  

Alle medarbejdere på overenskomsten mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe får pr. 1. marts 2012 udvidet pensionsordningen i PensionDanmark med en sundhedsordning.

Sundhedsordningen forebygger, at småskavanker udvikler sig til mere alvorlige skader og eventuelt længerevarende sygefravær. Ordningen gælder fra første ansættelsesdag. 

PensionDanmark Sundhedsordning giver medarbejdere, der har fysiske gener på grund af arbejdet, gratis adgang til behandlinger hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør. Det sker på et af sundhedsordningens 120 sundhedscentre over hele landet, der drives af Falck Healthcare.  

Telefonrådgivning og ”Hurtig Diagnose”

Medarbejderne har desuden adgang til gratis telefonrådgivning i form af krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning samt vejledning om behandlingstilbud i det offentlige sundhedssystem. 

Sundhedsordningen omfatter også produktet ”Hurtig Diagnose”, der hjælper medarbejdere, med henvisning til speciallæge, med at finde ud af, hvad de fejler, og hvordan de kommer videre i sundhedssystemet – uden unødvendig ventetid. På den måde kommer de hurtigt i gang med den rette behandling og hurtigere tilbage på jobbet.

Læs mere om PensionDanmark Sundhedsordning på pension.dk/sundhed. 

Medarbejderne får et brev fra PensionDanmark, når de bliver omfattet af den nye service.

I forbindelse med, at medarbejderne får PensionDanmark Sundhedsordningen, stiger pensionsbidraget fra 12,75 til 12,99 pct.

 

Publiceringsdato: 31-01-2012
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere - Agro Food Park 13 - Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87403400 - Fax: 87403434 - Email: 
Login
Glemt kodeord?