Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Den nye fond medfører udgifter for alle danske arbejdsgivere og betyder, at en dansk hvervgiver kan ende med en stor del af regningen, hvis en udenlandske entreprenør løber fra sine forpligtelser, og ikke betaler de udstationerede medarbejdere.
Den 18. juni 2016 trådte loven om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) i kraft. Formålet med fonden er, at udstationerede fra EU- eller EØS-lande skal kunne få dækket et løntilgodehavende, hvis den udenlandske arbejdsgiver ikke betaler. Fonden dækker kun krav i henhold til kollektiv overenskomst, og der stilles krav om at lønkravet først er fastslået ved fagretlig behandling.
Som eksempel kan nævnes en polsk medarbejder, der har været udstationeret i Danmark for en polsk virksomhed. Den polske virksomhed har tiltrådt en dansk overenskomst og er forpligtet til at aflønne medarbejderne herefter. Hvis medarbejderne ikke får korrekt løn for arbejdet i Danmark, kan Arbejdsretten pålægge den polske virksomhed at efterbetale løn til medarbejderne, samt at betale en bod. Hvis den polske virksomhed ikke betaler i henhold til dommen, kan fonden betale medarbejdernes tilgodehavende.
Fonden er etableret som en selvstændig enhed, der administreres af ATP. Fonden finansieres af alle danske ATP-pligtige arbejdsgivere og af udenlandske arbejdsgivere, der har anmeldelsespligt til RUT-registeret.
Udover det ordinære bidrag finansieres fonden af ekstraordinære bidrag, som pålægges den udenlandske virksomhed, men som også kan pålægges den danske hvervgiver. Ekstraordinært bidrag kan pålægges den første danske hvervgiver, når entreprenøren har givet anledning til udbetaling fra fonden, og entreprenøren ikke selv har betalt det ekstraordinære bidrag.
Det kan derfor i sidste ende koste den danske virksomhed, som lader arbejde udføre af en udenlandsk entreprenør, mange penge hvis den udenlandske entreprenør løber fra regningen overfor sine medarbejdere og fonden.
Når den udenlandske entreprenør er dømt til at betale et beløb til en medarbejder, vil medarbejderens danske fagforening i første omgang forsøge at indkræve beløbet hos den udenlandske virksomhed. Betaler entreprenøren ikke trods påkrav herom, kan fagforeningen anmelde sagen til fonden, og bede fonden betale lønmodtageren samt inddrive det skyldige beløb.
Fonden forsøger først at inddrive beløbet hos den udenlandske entreprenør. Derefter pålægger fonden den udenlandske entreprenør et ekstraordinært bidrag til fonden som straf. Betaler den udenlandske entreprenør ikke efter 2. påkravsskrivelse, pålægger fonden den danske hvervgiver et ekstraordinært bidrag. Dette udgør 25% af det samlede løntilgodehavende, og kan i gentagelsestilfælde stige helt op til 50%.
Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed sikre sig dokumentation for at eventuelle udenlandske underentreprenører overholder overenskomstmæssige forpligtelser, og foretager korrekt betaling af udstationerede medarbejdere. De nye regler gælder således kun, hvis den udenlandske entreprenør er omfattet af en gældende overenskomst.
