Lagt op d. 14. marts 2019

Kører du på minilæsser? Er du klar over, at en minilæsser nemt kan tippe og vælte, hvis du bruger den forkert? Spænd sikkerhedsselen og sænk skovlen, når du kører. Ellers kan minilæsseren være direkte livsfarlig.

I januar mistede en landmand livet, fordi en minilæsser væltede, mens han kørte i den. Desværre er ulykken ikke enestående. Arbejdstilsynet registrerer hvert år alvorlige ulykker med minilæssere. Ulykker der nemt kunne være undgået.

”Vi ser desværre, at mange bruger minilæsseren forkert. Når skovl eller andre påmonterede redskaber er hævet, skal minilæsseren så vidt muligt holde stille eller forsigtigt køre ligeud på et jævnt underlag. Den er slet ikke bygget til at køre rundt med de påmonterede redskaber hævede, da den i så fald meget nemt kan tippe og vælte. Læssearmene skal være i lavest mulige position”, fortæller Karsten Zacho, tilsynsførende i Arbejdstilsynet.

Minilæsseren er ustabil

Det er også farligt at køre med minilæsseren på skrånende grund eller ujævnt terræn som fx i mudder. Også her kan den nemt tippe og vælte.

”Fordi minilæsseren er så ustabil, er det særligt vigtigt, at du bruger sele, når du kører. Selen redder liv, for den forhindrer, at du bliver kastet ud af køretøjet, hvis den vælter. Og det kan være fatalt at blive kastet ud – så kan du nemlig få minilæsseren ned over dig”, siger Karsten Zacho.

Du skal derfor:

  • Spænde sikkerhedsselen
  • Sænke skovl eller andre påmonterede redskaber, når du kører
  • Følge leverandørens brugsanvisning nøje

 

Læs mere

Sikker brug af minilæssere http://baujordtilbord.dk/Files/Billeder/BARjobo/pdf/Faktaark_uge_8_sikkerhed_ved_brug_af_minil%C3%A6sser.pdf

http://baujordtilbord.dk/Files/Billeder/BARjobo/pdf/Faktaark_nr_45_sikkerhed_ved_brug_af_minilæssere.pdf

http://baujordtilbord.dk/Files/Billeder/BARjobo/JAU%20-%20Branchevejledninger/2018/Vejledning-KORETOJER-april2018.pdf

Undgå ulykker med maskiner i landbruget

https://amid.dk/brancher/landbrug-skovbrug-og-fiskeri/viden-om/ulykker-i-landbruget/viden-om-ulykker-i-landbruget/undgaa-ulykker-med-maskiner/