Gartneri- og planteskoleoverenskomsten
Det er en vigtig og central del af arbejdsgiverens ledelsesret at planlægge arbejdstiden for medarbejderne. På dette kursus giver vi dig alle de værktøjer, du skal bruge, når du tilrettelægger arbejdstiden.
Vi gennemgår reglerne i gartneri- og planteskoleoverenskomsten mellem GLS-A og 3F med fokus på lægning af arbejdstid. Vi fortæller, hvordan reglerne fortolkes og anvendes i praksis og giver gode råd til, hvordan arbejdstiden kan planlægges mest effektivt.
På webinaret kommer vi bl.a. ind på:
- Normal 37 timers uge
- Deltid
- Dobbeltuge
- Pauser, hviletid og fridøgn
- Lægning af arbejdstid i detailplanteskoler
- Varierende ugentlig arbejdstid
- Flekstid
- Forskydning af arbejdstid
- Overenskomstfravigende lokalaftaler om arbejdstid
Kurset er målrettet ledere, HR-medarbejdere, medarbejdere i lønadministrationen og andre, der beskæftiger sig med planlægning af arbejdstid i praksis.
Kurset afvikles som webinar, og der vil være mulighed for løbende at stille spørgsmål.
Det får du ud af webinaret:
Du får en gennemgang af overenskomstens arbejdstidsregler. Du får overblik over hvilke regler, der gælder i gartnerier, planteskoler og detailplanteskoler. Du bliver i stand til at planlægge arbejdstiden på den mest omkostningseffektive måde.
Undervisere: Jacob Langvad Nielsen (advokat)