Tilbage til kursuskalender
Kursus

Fra august bliver reglerne om barselsorlov ændret. Alle, der har født eller adopteret børn den 2. august 2022 eller senere, bliver omfattet af de nye regler.

Som noget nyt bliver orlovsperioden efter fødslen delt ligeligt mellem forældrene, så hver forælder som udgangspunkt har lige mange ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen.

For lønmodtagere øremærkes en del af orloven. Det betyder, at i alt 11 orlovsuger med barselsdagpenge efter fødslen er øremærket til henholdsvis mor eller far, og derfor ikke kan overdrages til den anden forælder.

Vi gennemgår de nye regler i barselsloven, som skelner mellem retten til fravær og retten til dagpenge. Endvidere ser vi på hvilken betydning de nye regler får for reglerne om løn under orloven.

Loven har også indført nye regler for solomødre og regnbuefamilier, som vil blive gennemgået.

Endelig vil vi gennemgå ændringerne i lov om fravær af familiemæssige årsager som fra 2. august 2022 giver ret til omsorgsorlov op til 5 dage pr. år.

På kurset kommer vi bl.a. ind på:

  • Retten til orlov ved graviditet og fødsel
  • Retten til barselsdagpenge under orlov, herunder øremærkning
  • Løn under orlov
  • Arbejdsgivers refusion af dagpenge samt fra GLS-A Barselsudligning
  • Mulighed for overførsel af orlov og dagpengeret mellem forældrene og til andre
  • Reglerne om varsling af orlov
  • Fleksibel tilrettelæggelse af orlov, herunder forlængelse og udsættelse
  • Nye regler for solomødre og regnbuefamilier
  • Rettigheder når medarbejderen vender tilbage fra orlov (fleksible arbejdsordninger)
  • Omsorgsorlov (nye regler pr. 2. august 2022)

Kurset er målrettet ledere, HR-medarbejdere, medarbejdere i lønadministrationen og andre, der beskæftiger sig med barselsreglerne i praksis.

Det får du ud af kurset:

Du får en gennemgang af reglerne i den nye barselslov. Du får overblik over retten til fravær ved graviditet og barsel samt over, hvornår der er ret til barselsdagpenge. Herudover hører du om mulighederne for at overføre, forlænge eller udsætte orloven. Endelig gennemgås de nye regler om omsorgsorlov.

Undervisere advokat Charlotte Strøm Petersen og juridisk konsulent Hans Toftdahl.

Tilbage til kursuskalender

Hvor og hvornår?

  • 22. september 202209:00-15:30
  • Seges, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N.
Medlemspris1000 kr. excl. moms
Pris for ikke-medlemmer5000 kr. excl. moms

Tilmelding:

Husk at tilmelde alle deltagere, hvis I kommer flere.
  • Virksomhedsoplysninger

  • Deltager

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.