Særloven for ukrainske flygtninge mv.
Tilbage i marts 2022 kom der en særlov for ukrainske statsborgere i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Særloven giver ukrainske statsborgere en særlig adgang til det danske arbejdsmarked. GLS-A giver en status på særloven og gennemgår de relevante bestemmelser i loven, herunder de justeringer af loven, der er sket siden loven trådte i kraft.
På webinaret vil vi kigge ind i særloven og bl.a. komme ind på, hvilke rettigheder ukrainske statsborgere får med en opholdstilladelse, hvilke ansættelsesvilkår arbejdsgiveren skal tilbyde, og hvordan gør man med feriepenge, pensionsbidrag og sundhedsordning.
På webinaret kommer vi bl.a. ind på:
- Personkategorier omfattet af særloven
- Løn- og ansættelsesvilkår for personer omfattet af særloven
- Lidt om skat, sundhedsydelser og lignende
- Forholdet til eksisterende ordninger for praktikanter, fodermestre og driftsledere
Kurset er målrettet alle, der er interesseret i beskæftigelse af fordrevne personer fra Ukraine.
Det får du ud af webinaret:
Du får en gennemgang af særlovens mulighed for at ansætte ukrainske statsborgere mv. samt på hvilke ansættelsesvilkår det kan ske.
Underviser: juridisk konsulent Morten Vinding