GLS-A Barselsudligning er en barselsudligningsordning for alle GLS-As medlemsvirksomheder. Ordningen træder i stedet for Barsel.dk, som er den lovbaserede ordning for virksomheder, som ikke er tilsluttet en decentral barselsudligningsordning. I GLS-A har vi valgt løsningen med en decentral barselsudligningsordning, fordi det er det bedste og billigste for GLS-As medlemsvirksomheder.

Formålet med ordningen er at udligne virksomhedernes udgifter til løn under barselsorlov. Det betyder, at en virksomhed kan få udbetalt hel eller delvis refusion, hvis der udbetales løn til en medarbejder på barselsorlov.

Det er virksomheden – og ikke medarbejderen – der får udbetalt refusion. Barseludligning er obligatorisk for GLS-A’s medlemsvirksomheder og omfatter alle ansatte fra ungarbejder til og med direktør. Virksomhederne skal betale et årligt bidrag til GLS-A-Barseludligning. Beløbet udgør i 2017 min. 0,16 pct. af lønsummen for det foregående kalenderår eller 595,00 kr. pr. fuldtidsmedarbejder.

Virksomheden kan få refusion for løn udbetalt til medarbejdere, som er på barsel.

En virksomhed kan få refunderet forskellen mellem den maksimale refusion fra Udbetaling Danmark og den løn, som er udbetalt under barsel, dog højst op til 180 kr. pr. time.

I refusionsgrundlaget indgår løn (time-, uge- eller månedsløn inkl. eventuelle A-skattepligtige tillæg som f.eks. generelt funktionstillæg, faglært tillæg, personligt tillæg samt generelle tillæg på grundlag af lokale aftaler). Genetillæg som f.eks. forskudttids- og skifteholddriftstillæg, tillæg for overarbejde og lignende udbetales ikke under barsel og indgår derfor ikke i refusionsgrundlaget.

I refusionsgrundlaget indgår endvidere feriepenge, arbejdsgivers pensionsbidrag, søgnehelligdags- fridagsgodtgørelse, fritvalgsopsparing samt værdi af skattepligtige personalegoder som f.eks. fri kost, fri bil, fri telefon, fri bolig.

Det maksimale refusionsbeløb som er på 180 kr. pr. time fastsættes én gang årligt af bestyrelsen for GLS-A Barselsudligning.

I 2017 udgør den maksimale refusion fra Udbetaling Danmark kr. 114,73 pr. time.

 

Der er ret til refusion op til maksimalt 33 uger pr. barsel, fordelt i henhold til overenskomstens bestemmelser:

4 uger før forventet fødsel (graviditetsorlov) – kun moderen

14 uger efter fødslen (barselsorlov) – kun moderen

2 uger efter fødslen (fædreorlov) – kun faderen

13 ugers forældreorlov (5 uger far, 5 uger mor og 3 uger til deling) (ændres pr. 1. juli 2015 – se nedenfor)

De 13 uger skal afholdes inden 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales lokalt, skal de 13 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. Betalingen af disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.

Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten den ene eller den anden forælder.

Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145 pr. time, stigende til kr. 149,50 pr. 1. juli 2015. De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Med mindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 ugers varsel.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med mindre andet aftales med arbejdsgiveren.

Det er en forudsætning for betalingen, ar arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Hvordan søger man refusion
Virksomheden skal søge om refusion senest 3 måneder efter orlovens udløb (orlovsperioder med refusion fra GLS-A-Barseudligning).

De 3 måneder er et ufravigeligt krav, der ikke kan dispenseres fra.
For at overholde tidsfristen kan der søges separat for refusion af udbetalt løn til:

  • graviditets-/barsel-/forældreorlov
  • fædreorlov og
  • forældreorlov.

Vedtægter
Vejledning
Refusionsskema