Lagt op d. 31. august 2017

En ny undersøgelse viser en kedelig tendens på det danske arbejdsmarked. Unge under 35 år er den gruppe på arbejdsmarkedet der føler sig mest stressede, og det er et alvorligt problem. Selvom de stadig har hele deres arbejdsliv foran dem, føler hver femte beskæftigede mellem 18 og 34 år sig stresset hele tiden eller ofte. Samtidig viser undersøgelsen, at de 25-34-årige er den aldersgruppe, hvor flest er psykisk overbelastede i deres arbejde, hvilket blandt andet ses ved stress-symptomer.

Psykolog Malene Friis Andersen siger til Magasinet Arbejdsmiljø, at der er en alvorlig tendens, fordi alvorlig stress kan påvirke det psykiske helbred resten af livet. Stress kan være en risikofaktor for udvikling af depression og angst.

Stress har ikke blot store personlige omkostninger for den ramte, men det påvirker også virksomhederne og samfundet som et hele. I GLS-As overenskomster med 3F og Dansk Metal findes en gratis sundhedsordning til medarbejderne, som de blandt andet kan benytte, hvis de føler sig stresset på jobbet. Medarbejderen kan døgnet rundt kontakte rådgivningscentret og få en fortrolig samtale med en psykolog. Læs mere om sundhedsordningen her.

GLS-A arrangerer i november en gratis temadag med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Læs mere om temadagen her.