Lagt op d. 9. oktober 2018

En konsulent i et vikarbureau blev bortvist to gange, først for at have kastet en pc-mus efter sin chef under et møde og derefter igen med tilbagevirkende kraft, da virksomheden fandt ud af, at medarbejderen havde lydoptaget selv samme møde, uden at oplyse ledelsen og kollegerne om det. Vestre Landsret fandt, at nummer to bortvisning var berettiget, men ikke den første.

Sagens fakta

Vikarbureauets direktør indkaldte den 11. oktober 2016 en gruppe medarbejdere til samtale omkring deres aflønning. På mødet kommer konsulenten og direktøren op at skændes. Konsulenten kaster en pc-mus i retning af direktøren, der efterfølgende råber ”af sted” og ”ud herfra” efter konsulenten. Gemytterne falder til ro igen, og direktøren beder konsulent om at arbejde videre.  Konsulenten vælger dog at forlade arbejdspladsen før tid den pågældende dag og informerer i den forbindelse sin nærmeste leder om, at han afspadserer.

Virksomheden sender senere samme dag en e-mail til konsulenten, hvoraf det bl.a. fremgår, at virksomheden efter dagens hændelse, hvor konsulenten havde kastet et objekt efter direktøren og efterfølgende forlod arbejdspladsen før normal arbejdstids ophør, anså medarbejderens ansættelsesforhold som ophørt efter eget valg.

Under sagens behandling i byretten kom det frem, at konsulenten havde optaget en lydfil af mødet, uden forudgående at have oplyst de øvrige deltagere om det. Virksomheden mente, at det var grov misligholdelse af medarbejderens loyalitetspligt og bortviste derfor medarbejderen igen med tilbagevirkende kraft fra datoen for optagelsen.

Sagens afgørelse

Byretten fandt, at den første bortvisning var berettiget og retten undlod derfor at behandle den anden bortvisning. Landsretten vurderede derimod, at der ikke var sket bortvisning på selve mødet samt at den e-mail, der efterfølgende blev sendt til konsulenten ikke opfyldte kravene til en bortvisning. Her lagde Landsretten vægt på, at direktøren havde overværet og accepteret, at konsulenten fortsatte sit arbejde samt på ordlyden i e-mailen sammenholdt med, at konsulenten havde givet besked om afspadsering da han forlod virksomheden.

Landsretten fandt, at nummer to bortvisning var berettiget. Retten vurderede, at lydoptagelsen måtte anses som en grov misligholdelse af konsulentens loyalitetspligt, som berettigede virksomheden til at bortvise konsulenten. Virksomheden blev først bekendt med optagelsen nogle måneder efter mødet, da konsulentens advokat fremlagde en udskrift af optagelsen i forbindelse med sagens behandling i byretten. Da bortvisningen skete i umiddelbar forlængelse heraf, havde virksomheden ret til at bortvise konsulenten med virkning fra datoen for optagelsen.

Da spørgsmålet om bortvisning på baggrund af en lydoptagelse betragtes som principielt har procesbevillingsnævnet den 4. oktober givet tilladelse til at Højesteret tager stilling til sagen.

GLS-A mener

Dommen er især interessant, fordi landsretten kommer frem til, at bortvisningen kunne ske med tilbagevirkende kraft.

Herudover viser dommen, at selvom selve hændelsen (kaste ting efter direktøren) godt kan berettige en bortvisning, vil der også blive lagt vægt på sagens øvrige omstændigheder. I den konkrete sag mente retten bl.a. ikke at ordlyden i brevet til medarbejderen, opfyldte kravene til en erklæring om bortvisning.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt hemmelige lydoptagelser kan betragtes som en grov misligholdelse af loyalitetspligten, må vi nu afvente Højesterets afgørelse. Uanset udfaldet af sagen i Højesteret, må det dog understreges, at en bortvisning altid beror på en konkret vurdering.

GLS-A anbefaler derfor, at medlemsvirksomhederne altid kontakter GLS-A for juridisk vejledning inden der skrides til bortvisning.