Giftige larver fundet på Fyn – vær opmærksom
TV2 skriver at der er fundet 800 reder med giftige larver omkring Odense. Hvis i har medarbejdere i det område, så skal i være opmærksomme.
TV2 skriver, at de 800 egeprocessionsspinder-reder fundet i området omkring Ørbækvej, Niels Bohrs Allé, Bilka, Rosengårdcentret og Ikea.
Larven er giftig og kan give allergiske reaktioner, alvorlig sygdom og i værste tilfælde død. Dens giftige fimrehår spredes med vinden.
Nu er larven i ro, men i maj og juni er de særligt aktive, og her er der størst risiko for at komme i kontakt med larverne.
BFA Jord til Bord har samlet relevant viden på en temaside her.
Styrelsen for patientsikkerheds har udarbejdet en række anbefalinger i forbindelse med fundet af larverne i Odense.
- Undgå kontakt med larver, både døde og levende, og med larvens reder eller vegetation/jord omkring træer, hvor der har været larver.
- Ved kontakt med larvens hår, er der risiko for hudreaktioner som kraftig kløe og udslæt. Der ses ligeledes øjen- og luftvejsirritation, og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær.
- Ved kontakt, kan man forsøge at fjerne hårene ved forsigtig afskylning, efterfulgt af et bad med mere grundig afvaskning. Ved øjensymptomer skylles øjnene. Forsøg at undgå spredning af hår i hjemmet, og vask tøjet ved mindst 60 grader.
- Oplever man kraftige symptomer eller vejrtrækningsbesvær efter kontakt med larverne, anbefales det at søge lægehjælp.