Tilbage til oversigt
29. oktober 2025

Husk at varsle juleferie

Varsling af juleferie følger reglerne for restferie. Det indebærer, at juleferien skal varsles med mindst én måneds varsel.
Hvis I derfor ønsker at lægge ferie i perioden fra mandag den 29. december 2025 til og med fredag den 2. januar 2026, skal varslingen ske senest fredag den 28. november 2025. Ferien kan først begynde dagen efter, at varslingsperioden er udløbet.

Særlige regler ved ferielukning
Hvis virksomheden holder ferielukket, skal I så vidt muligt sikre, at medarbejderne har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virksomheden holder lukket.
Har en medarbejder, der har været ansat hele det foregående ferieår og frem til ferielukningen, ikke optjent betalt ferie til alle lukkedagene, skal I give feriebetalingen på forskud. I kan efterfølgende modregne i medarbejderens kommende optjening af betalt ferie.

Medarbejderne har i det nuværende ferieår (siden 1. september 2025) optjent:
• 6,24 feriedage til brug i december 2025
• 2,08 feriedag til brug i januar 2026
Hvis medarbejderne har fået lov til at bruge nogle af disse feriedage tidligere – fx i efterårsferien – kan de mangle dage til ferielukningen. I så fald skal virksomheden betale løn under ferielukningen for de manglende feriedage, da I ikke har sikret, at der var optjente dage nok til lukkeperioden.

Hvis en medarbejder ikke har været ansat hele det foregående ferieår og frem til ferielukningen, og dermed ikke har optjent betalt ferie til alle lukkedagene, har medarbejderen ikke krav på løn for de dage.
I kan dog aftale, at medarbejderen får feriebetaling på forskud, mod at virksomheden modregner i den efterfølgende optjening af betalt ferie.

Helligdage og fridage i forbindelse med jul og nytår
I forbindelse med jul og nytår er der både helligdage og overenskomstfastsatte fridage. Medlemmer af GLS-A kan downloade et skema, der viser hvordan reglerne er for den enkelte dag i den relevante overenskomst.

Hent skemaet for 2025 her.

Tilbage til oversigt
overblik over fridage, helligdage og regler for ferie i julen og nytåret 2024

Kontaktinfo

Arbejdsgiverforeningen GLS-A

Agro Food Park 13
8200 Århus N

Telefon: +45 8740 3400
E-mail: info@gls-a.dk