Nye regler om social konditionalitet træder i kraft
”Landbrugets virksomheder kan fra det nye år blive sanktioneret, hvis der foreligger overtrædelser. Derfor bliver det også vigtigere end nogensinde, at virksomheder, der måtte være i tvivl om reglerne, søger råd og vejledning fra specialister inden for disse områder. Det har vi fra arbejdsgiverside et meget stort fokus på at levere”, siger GLS-A’s formand, Helle Reedtz-Thott, i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Grøn Trepart.
Pressemeddelelsen sætter fokus på de nye EU-regler for social konditionalitet, som træder i kraft 1. januar 2025.
Landbruget er et af de farligste erhverv at arbejde i. De seneste fem år er der i Danmark årligt blevet anmeldt over 1.000 arbejdsulykker i branchen for landbrug, fiskeri og skovbrug heraf cirka fem dødsulykker. Men et nyt tiltag, kaldet social konditionalitet, fra EU skal nu dæmme op for de mange arbejdsulykker samt understøtte bedre arbejdsvilkår for branchen. Tiltaget, der træder i kraft den 1. januar 2025, betyder, at landbrugere, der ikke overholder en række arbejdsgiverforpligtelser med hensyn til arbejdsmiljø samt gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, kan blive trukket i landbrugsstøtten.
I GLS-A hjælper vi dagligt vores medlemmer med arbejdsmiljøet, og vi har allerede udvidet vores arbejdsmiljørådgivning til vores medlemmer. Hvis I er medlem af GLS-A, kan I allerede nu tage fat i vores arbejdsmiljøeksperter:
Helle Birk Domino på 87403420 eller hebd@gls-a.dk
Rikke Borgbjerg på 87403417 eller ribo@gls-a.dk
Læs hele pressemeddelelsen her.