Ræk ud og få hjælp til både arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos GLS-A
Fra d 1/1 2025 kan modtagere af landbrugsstøtte blive trukket i landbrugsstøtte hvis ikke en række arbejdsgiverforpligtigelser, om arbejdsvilkår (ansættelsesbeviser) og arbejdsmiljøforhold overholdes.
Dette kaldes social konditionalitet og kan ses som en udbygning af ”almindelig” konditionalitet som knytter udbetalingen af fuld landbrugsstøtte til overholdelse af eksisterende lovgivningsforpligtelser på blandt andet områderne klima, miljø og dyrevelfærd.
Hvornår kan overtrædelse medføre sanktion i forhold til træk i hektarstøtte
Overtrædelsen skal være fastslået ved en eksigibel afgørelse.
Det betyder, at en modtager af landbrugsstøtte skal være pålagt en straf (typisk i form af bøde) eller en pligt til at betale en godtgørelse eller bod til arbejdstager, som kan gennemtvinges af myndighederne.
Et påbud fra Arbejdstilsynet er således i sig selv ikke tilstrækkeligt for sanktion i hektarstøtten. Bødeforlæg vil derimod være tilstrækkeligt hvis modtageren erklærer sig skyldig, hvorved sagen afsluttes uden retssag. Afgøres sagen fra fx en byret eller landsret vil det ligeledes være tilstrækkelig for vurdering i forhold til social konditionalitet.
Det samme gælder sager om manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis, hvor medarbejdere kan få tilkendt en godtgørelse. Disse kan behandles fagretligt og afgøres ved en faglig voldgift eller i Arbejdsretten. Medarbejdere, som ikke er omfattet af overenskomsterne, kan rejse sagen ved de almindelige domstole. Afgørelser eller forlig af sager i disse instanser kan også medføre sanktionering af hektarstøtten.
HUSK: At arbejdsgivere, som er omfattet af GLS-A’s overenskomster er bedre stillet. De kan rette op på en fejl med et manglende ansættelsesbevis, hvis de udleverer ansættelsesbeviset inden 15 dage efter krav er rejst. Det betyder også, at de undgår træk i hektarstøtten.
Der er således i det nye år risiko for nedsættelse af landbrugsstøtten, hvis ansættelsesbevisloven eller arbejdsmiljølovgivningen ikke er overholdt og virksomheden fx modtager en bøde i forbindelse med en arbejdsulykke eller mangelfuld APV.
Eksempel 1:
Er der fx sket en arbejdsulykke og virksomheden har modtaget en grundbøde på 24.600 vil denne overtrædelse betragtes om betydelig og virksomheden trækkes 3% i hektarstøtte.
Eksempel 2:
Har en virksomhed fået en grundbøde på 10.000, – kr for manglende APV vil denne overtrædelse betragtes som en mindre betydelig overtrædelse og vurderes til et træk på 1% af hektarstøtten
I begge tilfælde vil virksomheden dobbeltsanktioneres ved både at modtage bøde samt træk i hektarstøtten. Sker en overtrædelse tre gentagne gange indenfor tre kalenderår øges trækket i landbrugsstøtten betydeligt.
Ligeledes er der tilsvarende risiko for nedsættelse af landbrugsstøtten hvis arbejdsvilkår ikke er over holdt i forhold til fx mangelfuldt ansættelsesbevis
Eksempel 3
Skal en virksomhed betale > 5.000, – i godtgørelse pga. opstået en tvist om ansættelsesforholdet vil det betragtes som en betydelig overtrædelse og vurderes til træk på 3% af hektarstøtten
Også her vil der dobbeltsanktioneres ved både at skulle betale en godtgørelsen som trækkes i hektarstøtten
Søg rådgivning – det er vigtigere end nogensinde!
Der har altid været god grund til at være på forkant, forebygge og dermed overholde kravene til ansættelsesbeviser og arbejdsmiljøloven.
Er I i tvivl om I er helt ajourført i forhold til lovgivningen, så kontakt endelig:
Ansættelsesbeviser: Jura-teamet hos GLS-A på 87403400
Arbejdsmiljø: Helle Birk Domino på hebd@gls-a.dk eller 87403420
Fastsættelse af sanktioner
Styrelsen for grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) underrettes om afgørelsen og skal dernæst træffe en forvaltningsretlig afgørelse om hvorvidt den omhandlede overtrædelse skal medføre én nedsættelse af landbrugsstøtten og i givet fald hvor stor den nedsættelse skal være.
Følgende vejledende kategorier inddrages ved fastsættelse af sanktioner:
Mindre betydelig overtrædelse | Betydelig overtrædelse
(sanktionsmæssig overtrædelse) |
Meget betydelig overtrædelse | Særlig grov overtrædelse
|
|
Uagtsomt (utilsigtet overtrædelse | 1 % | 3 % | 5 % | 10 % |
Overtrædelse af samme krav der gentager sig eller varer ved inden for 3 kalenderår | 5 % | 10 % | 12 % | 15 % |
Tilsigtet (forsætlig) overtrædelse | 15 % | 20 % | 25 % | 50-100% |