Menu

Lagt op d. 19. december 2019

Arbejdstilsynet planlægger i 2020 en øget tilsynsindsats på land- og skovbrugsområderne. Det skyldes at Arbejdstilsynet har fået flere ressourcer og vil i derfor iværksætte deres koordinerede tilsyns- og kommunikationsindsats for landbrug og skovbrug.

Arbejdstilsynet har via den nyeste politiske aftale fra april 2019 fået tilført mere end 460 mio. kr. frem til 2022, som de bl.a. skal bruge på en intensiveret tilsynsindsats – og i den forbindelse kommer landbrug og skovbrug til at få flere tilsyn. Arbejdstilsynet planlægger at igangsætte tilsynsindsatsen fra sommeren 2020. Ud over at man vil have fokus på de sædvanlige problemområder på virksomhederne (fx ulykker), så vil man sætte særlig fokus på fysisk nedslidning (ergonomi, tunge løft mv.).

”Vi har endnu ikke fået nogen decideret plan fra Arbejdstilsynet, men vi ved at der vil komme flere tilsyn med fokus på det fysiske arbejdsmiljø”, siger Anne Marie Hagelskjær Smit, HR- og Arbejdsmiljøchef i GLS-A.

Derudover skal virksomheder i vores medlemskreds som kører med gods også forvente at Arbejdstilsynet vil have fokus på chaufførområdet. Det vil ske med nogle særligt planlagt ”aktionsdage” – hvor Arbejdstilsynet vil stoppe chauffører under arbejdet mht. kontrol af deres arbejdsmiljø.

”Flere medlemmer af GLS-A har ansat chauffører, så det er vigtigt, at de er opmærksomme på den kommende indsats fra Arbejdstilsynet” slutter Anne Marie Hagelskjær Smit.

Såfremt der spørgsmål vedr. arbejdsmiljø eller Arbejdstilsynets rolle kan Anne Marie Hagelskjær Smit kontaktes direkte på 87403407 eller amh@gls-a.dk.

Cookie- og privatlivspolitik