Lagt op d. 4. maj 2018

Fra 1. juni 2018 skal alle elever under erhvervsuddannelse, der er ansat under en GLS-A – 3F overenskomst have pension gennem PensionDanmark. Pensionen på samlet 2,55%. Arbejdsgiverbidraget udgør 1,70% og lønmodtagerbidraget er på 0,85%. PensionDanmark har ligeledes sendt information ud til virksomhederne.

Hvilke elever er omfattet

Elevforsikringen omfatter elever under landmandsuddannelsen (inkl. specialet jordbrugsmaskinfører), gartneruddannelsen, skov- og naturteknikeruddannelsen samt uddannelsen til dyrepasser.

For elever under andre uddannelser – f.eks. landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen, struktøruddannelsen, procesoperatøruddannelsen, anlægsgartneruddannelsen m.v. – gælder andre regler om pension. Disse regler fremgår af de overenskomster, som gælder for disse uddannelsesområder.

Anciennitetskrav

Elever omfattes af pensionsordningen fra det fyldte 18. år som har 3 måneders anciennitet i uddannelsen. Elever, der ikke opfylder anciennitetskravet, er omfattet af forsikringsordningen for elever, som ligeledes administreres af PensionDanmark. Forsikringsordningen koster fortsat 29 kr. pr. måned.

Den nye kode (optrapning) elever fyldt 18 år: 28100

Forsikringsordning til udenlandske praktikanter fra 1. juni 2018

Udenlandske praktikanter skal fra 1. juni have samme forsikringsordning som erhvervsuddannelseseleverne indtil videre har været omfattet af. Forsikringsordningen koster også 29 kr. pr. måned for udenlandske praktikanter og tilmeldes via www.pension.dk.

Udenlandske praktikanter, lærlingepakken: 96300.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål om pension til elever samt forsikringsordningen for elever og udenlandske praktikanter kan rettes til sekretariatet på telefon 87 40 34 00 eller info@gls-a.dk. PensionDanmarks arbejdsgiverservice kan kontaktes på 70121340.