Lagt op d. 6. november 2018

GLS-A fyldte mandag den 5. november 100 år. Det blev fejret fredag den 2. november med en dag i foreningens navn, hvor alle medlemmer var inviteret til Århus. Dagen bød på en historisk gennemgang af GLS-As udvikling, fra de spæde skridt i Maribo, til den landsdækkende forening vi ser i dag.

Derudover var der et spændende indblik i fremtiden, fra fremtidsforsker Johan Peter Paludan, samt et motiverende indlæg fra foredragsholder Karen Marie Lillelund om humor i ledelse. Vi vil gerne takke alle der deltog i dagen, og ikke mindst alle de medlemmer, der er med til at tegne foreningen som vi ser den i dag.

Ud over de interessante oplæg var der tid til en god snak i pauserne blandt deltagerne, og der skal endvidere lyde en stor tak til de medlemmer, der repræsenterer foreningen i diverse udvalg og skolebestyrelser.