For sent afleveret lægeerklæring var ikke en gyldig bortvisningsgrund.
En sygemeldt medarbejder blev bortvist, som følge af at have afleveret en lægeerklæring efter den frist, som arbejdsgiveren havde fastsat. Dommeren i sagen mente ikke, at bortvisningen var berettiget.
Sagens fakta:
Efter at have opsagt en sygemeldt medarbejder bad arbejdsgiveren, medarbejderen om at fremsende en lægeerklæring indenfor en given frist. Da arbejdsgiveren ikke havde modtaget lægeerklæringen inden udløbet af fristen, sendte arbejdsgiveren samme dag en rykker til medarbejderen.
I sin rykker fastsatte arbejdsgiveren en ny frist. Arbejdsgiveren anførte samtidigt, at manglende efterlevelse ville blive anset for grov misligholdelse, og at det ville medføre øjeblikkelig bortvisning. Arbejdsgiveren modtog heller ikke en lægeerklæringen inden udløbet af den nye frist. Arbejdsgiveren bortviste derfor medarbejderen. Lægeerklæringen kom til arbejdsgiveren umiddelbart efter den nye frist, men for sent.
Medarbejderen havde, allerede inden han blev opsagt, oplyst arbejdsgiveren om, at hans læge mente, at den uhensigtsmæssige adfærd skyldtes en alvorlig stressreaktion. Arbejdsgiveren havde dog fastholdt, at den forklaring ikke var tilstrækkeligt til at genoprette tilliden til ham.
Af den lægeerklæring, som medarbejderen fremsendte for sent i forhold til fristen fremgik det, at medarbejderen var sygemeldt med depression og angst, og at han kunne forventedes at være sygemeldt i yderligere 8 uger, regnet fra attestens dato.
Sagens afgørelse:
Medarbejderen krævede løn med div. tillæg for den resterende del af opsigelsesperioden. Opmanden lagde indledningsvist til grund, at fristen for at fremskaffe lægeerklæringen havde været rimelig, og at medarbejderen var blevet tydeligt advaret om, at konsekvensen ved overskridelse af fristen ville være bortvisning.
Dommeren lagde dog på den anden side også vægt på, at lægeerklæringen skulle afleveres på et tidspunkt, hvor medarbejderen var fritstillet og derfor ikke skulle møde på arbejde. Opmanden mente heller ikke, at det kunne udelukkes, at der var en sammenhæng mellem forsinkelsen og medarbejderens dokumenterede stressreaktion.
På den baggrund konkluderede opmanden, at bortvisningen havde været en uforholdsmæssig hård sanktion. Arbejdsgiver blev derfor pålagt at betale løn i den resterende del af opsigelsesperioden.
GLS-A mener:
Som sygemeldt medarbejder, er der en pligt til at dokumentere, at fraværet skyldes sygdom, såfremt arbejdsgiver anmoder herom. Hvis arbejdsgiveren har fastsat en rimelig frist for aflevering af en lægeerklæring, er medarbejderen som udgangspunkt forpligtet til at efterleve fristen, med mindre der er konkrete forhold, som gør at fristen ikke kan overholdes. Her bør arbejdsgiver altid skrive, at såfremt den fastsatte frist ikke kan overholdes, skal medarbejderen straks kontakte arbejdsgiver herom.
I den konkrete sag var der imidlertid specifikke omstændigheder, der undskyldte medarbejderens forsinkelse – medarbejderens stressreaktion. Afgørelsen illustrerer derfor, at berettigelsen af en bortvisning altid vurderes ud fra sagens samlede omstændigheder.
GLS-A anbefaler derfor altid, at medlemsvirksomhederne retter henvendelse til GLS-A og får den korrekte juridiske rådgivning, inden der skrides til bortvisning.
