Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdsgiveren bestemmer i henhold til ledelsesretten og i overensstemmelse med arbejdsmiljømæssige og overenskomstmæssige arbejdstidsregler, hvordan arbejdstiden skal fordeles på de enkelte arbejdsdage hen over arbejdsugen. Når medarbejderen efter aftale med arbejdsgiveren arbejder eller bliver pålagt at arbejde ud over den daglige og/eller ugentlige normale arbejdstid, er der tale om overarbejde.
Som udgangspunkt har en medarbejder pligt til at arbejde over, når det kræves af arbejdsgiver. Et pålæg om overarbejde skal fra arbejdsgivers side altid være sagligt og driftsmæssigt begrundet, og gives i så god tid som muligt. Medarbejderen kan dog efter omstændighederne afvise at deltage i pålagt overarbejde af rimelige personlige årsager, som f.eks. hentning og pasning af børn, sygdom i familien mv. Særligt ved kort varsel herom.
Omvendt har man som medarbejder ikke ret til at arbejde over efter eget skøn. Det er ene og alene arbejdsgivers opgave og ansvar at fordele arbejdstiden og om nødvendigt kræve overarbejde udført.
Den såkaldte
48-timers regel udgør loftet for hvor meget overarbejde, der må udføres. En medarbejder må højst arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit inden for en referenceperiode på 4 måneder. Overskrides dette loft, kan arbejdsgiver blive pålagt at betale en godtgørelse til medarbejderen. Indenfor GLS-A’s overenskomstområder er referenceperioden 12 måneder og dermed i højere grad tilpasset de grønne branchers behov for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden under hensyn til store sæsonudsving. På GLS-A’s overenskomstområder må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid således ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde målt over en referenceperiode på 12 måneder.
Derudover gælder der regler om
daglig hviletid og ugentligt fridøgn, som ligeledes begrænser medarbejderes overarbejde.
Som arbejdsgiver skal man særligt være opmærksom på det gennemsnitlige ugentlige loft på 48 timer, der i travle perioder kan blive en udfordring, og i yderste konsekvens kan medføre, at arbejdsgiver skal betale en godtgørelse til medarbejderen. Højesteret har med en dom fra 2017 fastsat klare retningslinjer for, hvordan denne godtgørelse skal udmåles. Godtgørelsen skal som udgangspunkt udmåles til 25.000 kr. og forøges væsentligt, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. I dommen blev en traktorfører således tildelt en godtgørelse på 50.000 kr. for at have arbejdet mere end 48 timer i gennemsnit om ugen over flere referenceperioder. Det lempede ikke på godtgørelsen i den konkrete sag, at overarbejdet var udført efter medarbejderens eget ønske og på eget initiativ, og at medarbejderen var blevet honoreret for det udførte overarbejde. Arbejdsgivere må derfor af egen drift sikre sig, at medarbejderne ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i referenceperioden. På GLS-As overenskomstområder er referenceperioden som nævnt 12 måneder.
Med henblik på at dokumentere arbejdstiden og ikke mindst overarbejde, samt sikre overholdelse af arbejdsmiljølovgivningens arbejdstidsregler, er det vigtigt, at medarbejdernes arbejdstid registreres og kontrolleres. Dette har man
pligt til som arbejdsgiver og arbejdsretlig praksis har desuden flere eksempler på, at arbejdsgivere, som ikke kan dokumentere arbejdstiden, bliver pålagt at efterbetale overarbejde i henhold til en medarbejders egen timeopgørelse, hvis denne troværdigt dokumenterer overarbejdets omfang.