Arbejdstid

Som arbejdsgiver har man pligt til at sikre registrering af alle medarbejderes samlede arbejdstid. Kravet om arbejdstidsregistrering har til formål at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid og 48-timersreglen. Arbejdstidsregistreringen skal ske gennem et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Der stilles dog ingen metode- eller formkrav til tidsregistreringssystemet. De registrerede oplysninger skal opbevares i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Det er den faktiske daglige arbejdstid i timer, der skal registreres. Pausetid og den daglige mødetid (start- og sluttidspunkt) skal ikke nødvendigvis registreres, og arbejdes der efter fast vagtplan, arbejdstidsskema e.l., kan man nøjes med at registrere afvigelser herfra. Loven stiller hverken krav om en særlige metode for tidsregistrering eller formkrav til selve registreringen, som kan foregå elektronisk eller manuelt og via indkøbte systemer eller hjemmelavede løsninger alt efter hvad den enkelte arbejdsgiver finder mest hensigtsmæssigt. Kravet omfatter som nævnt alle medarbejdere og ikke blot timelønnede, som under alle omstændigheder registrerer arbejdstid med henblik på korrekt lønafregning. Pligten til at registrere arbejdstid gælder således alle uanset medarbejdertype, arbejdstidsnorm, aflønningsform, overenskomstdækning osv. Såkaldte selvtilrettelæggere er dog undtaget fra kravet om tidsregistrering. En medarbejder er selvtilrettelægger, når arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller når medarbejderen som leder selvstændigt fastlægger og tilrettelægger sin egen arbejdstid. Undtagelsen er dog ganske snæver, og selvtilrettelæggerbegrebet er i praksis forbeholdt virksomhedens øverste ledelse o.l. I en faglig voldgift fra januar 2025 fandt opmanden frem til, at en medarbejder, der selv frit kunne tilrettelægge sin arbejdstid, herunder pauser, og arbejde hjemmefra, når det passede medarbejderen, ikke var selvtilrettelægger. Begrundelsen var, at medarbejderen stadig forventedes at deltage i møder og overholde deadlines, som medarbejderen ikke selv fastsatte. Det er vigtigt, at det fremgår af vedkommendes ansættelseskontrakt, hvis en medarbejder er ansat med vilkår som selvtilrettelægger. En skabelon til et tillæg til ansættelseskontrakten kan fås ved henvendelse til GLS-A. GLS-A anbefaler at der udarbejdes en politik for registrering af arbejdstid, som præcist specificerer regler for, hvordan og hvornår der tidsregistreres, hvordan og hvornår der korrigeres, kontrol heraf og hvordan tidsregistreringen i øvrigt administreres. Find inspiration til en politik for arbejdstidsregistrering her.