Arbejdsmiljøloven fastlægger via en bekendtgørelse regler for daglige hvileperioder og fridøgn. Reglerne gælder for medarbejdere, der er fyldt 18 år. For unge under 18 år henvises til punktet børn og unges arbejde. Daglig hvileperiode Som udgangspunkt skal medarbejderne have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer pr. periode på 24 timer. Hvileperioden kan i enkelte tilfælde nedsættes, dog ikke til mindre end 8 timer. Det gælder bl.a. ved landbrugsarbejde, hvor hviletiden kan nedsættes i op til 30 dage pr. kalenderår. Ugentligt fridøgn Medarbejderen skal indenfor hver periode på 7 døgn have et ugentligt fridøgn. Det betyder, at der ikke må være mere end 6 døgn mellem to fridøgn. Fridøgnet skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Medarbejderen har således krav på en ugentlig sammenhængende hvileperiode på 35 timer. Det ugentlige fridøgn skal, undtagen i gartnerier og landbrug, så vidt muligst placeres om søndagen og så vidt mulig samtidig for alle virksomhedens ansatte. Det ugentlige fridøgn kan udskydes ved landbrugsarbejde. Udskydes fridøgnet, må perioden mellem 2 fridøgn ikke overstige 12 døgn. Arbejdsgiver skal drøfte udskydelsen med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med medarbejderne. Pause En medarbejder, der arbejder mere end 6 timer i sammenhæng, har krav på mindst én pause. Der er ikke i loven krav til pausens længde, men pausens formål skal kunne tilgodeses. Som eksempel kan nævnes, at en frokostpause skal være lang nok til at medarbejderen kan nå at spise frokosten. Det er arbejdsgiveren som i kraft af ledelsesretten bestemmer, hvornår pausen skal placeres, medmindre andet er aftalt med medarbejderen. Pauser medregnes som udgangspunkt ikke til arbejdstiden, og medarbejderne har ikke krav på løn. Overenskomsten kan fastlægge regler for pauser, herunder bl.a. længde, lægning, betaling mv.