Kan du lide danske jordbær?

Når vi køber danske jordbær, er det meget sandsynligt, at udlændinge har plukket de røde bær, der ligger i supermarkedet. Udenlandsk arbejdskraft er i dag en helt afgørende forudsætning for den danske produktion af både frugt og grønt, mælk og kød.

Den udenlandske arbejdskraft kom igen i fokus på Folkemødet på Bornholm, herunder lønpres og arbejdsvilkår. GLS-A opfordrer til, at debatten tager sit udgangspunkt i fakta og økonomi, og at toppolitikere tager afstand fra mytebaserede diskussioner.  Organiserede arbejdsgivere i GLS-A ansætter udlændinge på samme vilkår som danskere. Det gælder både løn, arbejdsvilkår og sociale goder.

Ordnede forhold:

Udlændinge kommer gerne til Danmark for at arbejde. GLS-As medlemmer tilbyder overenskomstmæssig løn, ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø. EU’s regler om fri bevægelighed for arbejdskraft er med til at sikre, at borgere i andre EU-lande kan arbejde i Danmark. I Danmark gennemfører myndighederne kontrol med, at udenlandske arbejdskraft er her under ordnede forhold. Arbejdstilsynet, Skat og politiet gennemfører jævnligt kontrolindsatser. For landbrugets vedkommende er der generelt ingen problemer med den udenlandske arbejdskraft. Landbruget er ikke belastet af sort arbejde, tvangsarbejde og illegal arbejdskraft. De organiserede arbejdsgivere som har haft besøg af politi, skat og arbejdstilsyn i forbindelse med kontrolbesøg, har haft orden i papirerne.

Myter:

De udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde i de grønne fag, ligger ikke det danske samfund til last. Det er personer i den arbejdsdygtige alder. De er kommet for at arbejde og trækker typisk ikke på velfærdsgoder, som samfundet tilbyder unge og gamle. Det er en myte, at udenlandske jordbærplukkere kan sende børnechecks hjem efter én dags arbejde. Når nogle påstår, at udenlandsk arbejdskraft misbruger vores velfærdsgoder, er der netop tale om et postulat.

Fakta:

Men hvad er så fup og hvad er fakta, når vi taler om udenlandsk arbejdskraft i forhold til det danske arbejdsmarked? I 2016 bidrog udenlandske statsborgere med arbejdskraft svarende til knap 190.000 fuldtidspersoner. Det svarer til næsten hver 10. lønmodtager i Danmark. Landbruget beskæftiger omtrent 11.000 udlændinge målt i fuldtidsstillinger, hvilket svarer til omkring 1/3 af arbejdsstyrken i erhvervet. Rigtig mange af udlændingene i landbruget er beskæftiget i sæsonjobs, f.eks. med plukning af jordbær og høst af salat. Uden den udenlandske arbejdskraft ville mange danske landmænd være tvunget til at opgive produktionen, da arbejdskraften  ellers ikke vil være til stede. Det er mange år siden, at danske skolebørn i stor stil plukkede jordbær, og der er årelange erfaringer med, at stort set umuligt at rekruttere danske medarbejdere til sæsonpræget, udendørs arbejde. Der er ingen dokumentation for, at den udenlandske arbejdskraft holder danskere udenfor arbejdsmarkedet. GLS-As medlemmer efterspørger dansk arbejdskraft, men for at besætte alle stillinger, er det nødvendigt at ansætte udenlandsk arbejdskraft, som tilmed bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår, og således ikke presser lønningerne for de danske medarbejdere – de har nemlig nøjagtig samme vilkår.

Generelt har det danske samfund stor gavn af EU’s regler om fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Beskæftigelsen blandt danske lønmodtagere er høj, og ledigheden er lav. Den udenlandske arbejdskraft er afgørende nødvendig for, at vi kan gennemføre vores produktion i Danmark.

Hvis danskere fortsat vil nyde et dansk jordbær – så vær glad for, at vi har mulighed for at beskæftige udenlandsk arbejdskraft.