Overarbejde – hvad gælder?
Overarbejde er almindeligt forekommende i ethvert ansættelsesforhold, og særligt i de grønne brancher, hvor overarbejde især udføres på bestemte tidspunkter af året, når sæsonen eller vejret kræver det. Som udgangspunkt har en medarbejder pligt til at arbejde over, når det kræves af arbejdsgiver. Overarbejdet skal fra arbejdsgivers side være driftsmæssigt begrundet.
Der findes ingen generel lovmæssig regulering af overarbejde. Regler om overarbejde findes derimod i arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er regler om arbejdstid, som gælder for alle lønmodtagere.
Den såkaldte 48-timers regel udgør loftet for hvor meget overarbejde, der må udføres. En medarbejder må højst arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit inden for en referenceperiode på 4 måneder. Overskrides dette loft, kan arbejdsgiver blive pålagt at betale en godtgørelse til medarbejderen. Indenfor GLS-A’s overenskomstområder er referenceperioden 12 måneder og dermed i højere grad tilpasset den grønne branches behov for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden under hensyn til sæsonudsving. På GLS-A’s områder må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde målt over en referenceperiode på 12 måneder.
Overenskomstmæssigt overarbejde
Overenskomster indeholder typisk regler om arbejdstid, overarbejdsbetaling og eventuelt varslingsregler. Overarbejde honoreres ofte med overtidstillæg beregnet som en givet procentsats af normallønnen for de første overarbejdstimer og en anden, højere procentsats for yderligere overarbejdstimer. Der kan alternativt være tale om faste tillægssatser eller særlige timesatser i kroner. Derudover kan der også være regler om afspadsering.
En arbejdsgiver ikke kan indgå aftaler med sine medarbejdere, der tilsidesætter eller forringer de vilkår, der følger af en overenskomst. Det betyder, at der ikke er adgang til at indgå aftaler om f.eks. en fast timeløn på 160 kr. for både normaltimer og overarbejdstimer, hvis den overenskomstmæssige sats for overarbejdet er 185 kr. pr. time. Dette gælder uanset om medarbejderen samlet set opnår en lønudbetaling, der er på niveau med eller højere end hvis overenskomstens lønsatser var blevet fulgt.
Arbejdstiden
Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdsgiveren bestemmer i henhold til ledelsesretten og i overensstemmelse med overenskomstmæssige arbejdstidsregler, hvordan arbejdstiden skal fordeles på de enkelte arbejdsdage hen over arbejdsugen. Når medarbejderen bliver pålagt af arbejdsgiveren at arbejde ud over den daglige normale arbejdstid, er der tale om overarbejde.
Det er vigtigt at man som arbejdsgiver registrerer og kontrollerer medarbejdernes arbejdstid f.eks. ved elektronisk registrering, timesedler eller andet. Arbejdsretlig praksis har flere eksempler på, at arbejdsgivere, som ikke kan dokumentere arbejdstiden, bliver pålagt at efterbetale overarbejde i henhold til en medarbejders egen timeopgørelse, hvis denne troværdigt dokumenterer overarbejdets omfang. Dertil kommer, at EU-Domstolen i en dom fra maj 2019 konkluderede, at medlemsstaterne er forpligtede til at pålægge arbejdsgivere en forpligtelse til at indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.”. Denne forpligtelse vil formentlig udmønte sig i en skærpet lovgivning på området.
Arbejdstiden reguleres for alle lønmodtagere gennem arbejdsmiljølovgivningen, hvor der foruden den ovennævnte 48-timers regel bl.a. findes regler om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn. Som arbejdsgiver skal man særligt være opmærksom på det gennemsnitlige ugentlige loft på 48 timer, der i travle perioder kan blive en udfordring, og i yderste konsekvens kan medføre, at arbejdsgiver skal betale en godtgørelse til medarbejderen. Højesteret har med en dom fra 2017 fastsat klare retningslinjer for, hvordan denne godtgørelse skal udmåles. Godtgørelsen skal som udgangspunkt udmåles til 25.000 kr. og forøges væsentligt, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. I dommen blev en traktorfører således tildelt en godtgørelse på 50.000 kr. for at have arbejdet mere end 48 timer i gennemsnit om ugen over flere referenceperioder. Det lempede ikke på godtgørelsen i den konkrete sag, at overarbejdet var udført efter medarbejderens eget ønske og på eget initiativ, og at medarbejderen var blevet honoreret for det udførte overarbejde.
Arbejdsgivere må derfor af egen drift sikre sig, at medarbejderne ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i referenceperioden. På GLS-As overenskomstområder er referenceperioden som nævnt 12 måneder.
