Særloven for ukrainske flygtninge
Den 10. oktober orienterede vi om udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at forlænge særloven for fordrevne ukrainske flygtninge mv. fra 17. marts 2024 til 17. marts 2025.
Udlændingestyrelsen har meddelt, at de automatisk vil vurdere, om opholdstilladelser efter særloven kan forlænges. Udlændingestyrelsen vil således af egen drift foretage vurderingen, og hverken virksomhed eller medarbejder skal foretage sig yderligere. Når sagen er behandlet, vil Udlændingestyrelsen sende et nyt opholdskort til medarbejderen, der har taget ophold efter særloven.