Tilbage til oversigt
29. oktober 2014

Sørg for at have alt gemt på skrift

GLS-A oplever ofte, at arbejdsgivere ikke sørger for en omhyggelig registrering af arbejdstiden, f.eks. ved anvendelse af attesterede timesedler. Ligeledes er det ikke alle arbejdsgivere, der gemmer arbejdssedlerne, når lønnen er afregnet. Orden i papirerne og et godt arkiv kan dog få afgørende betydning, såfremt en medarbejder rejser krav om efterbetaling.

 

GLS-A har for nylig vundet en sag i Arbejdsretten vedrørende betaling af overarbejde. 3F krævede på vegne en tidligere medarbejder betaling for overarbejde, der ifølge medarbejderen var udført gennem hele ansættelsesperioden.

 

I virksomheden skulle medarbejderne registrere arbejdstiden på arbejdssedler. Arbejdssedlerne skulle underskrives af både medarbejderen og den daglige leder. Lønnen blev afregnet på baggrund af arbejdssedlerne, når disse var attesteret af begge parter.

 

Den fratrådte medarbejder fremlagde under sagen andre arbejdssedler, som han havde ført derhjemme efter arbejde. Her havde han registeret et større antal timer, end på de arbejdssedler, han havde afleveret til virksomheden. Dommeren bemærkede, at medarbejderens timesedler ikke i sig selv kunne anses for bevis for, at medarbejderen havde udført overarbejde, som han ikke havde fået betaling for.

 

Dommeren lagde vægt på, at virksomheden kunne fremvise timesedler, der var underskrevet af både medarbejderen og arbejdslederen. Det var derfor ikke nok, at medarbejderen og en anden, ligeledes fratrådt medarbejder, begge forklarede, at de havde udført overarbejde, som de ikke var blevet betalt for.

 

Sagen er et godt eksempel på, at virksomheder gør sig selv en tjeneste, når de gemmer tingene skriftligt. Det gælder ikke kun arbejdssedler, men enhver korrespondance, aftaler mv. omkring den enkelte medarbejder. Vil man f.eks. opsige en medarbejder fordi han gentagne gange kommer for sent, er det afgørende, at man skriftligt kan dokumentere, at medarbejderen har fået en advarsel.

Tilbage til oversigt