Tilbage til oversigt
26. oktober 2022

Sommertiden slutter snart

Sommertiden slutter snart, og det har især betydning for de medarbejdere, der er på arbejde i det pågældende tidsrum.

Sommertiden ophører den sidste søndag i oktober måned, hvilket betyder at klokken skal stilles en time tilbage. På søndag d. 30. oktober skal klokken derfor ændres fra kl. 03.00 til kl. 02.00. Det betyder, at de medarbejdere der er på arbejde i dette tidsrum, skal arbejde en time mere end normalt.

Ifølge den gældende aftale om sommertid skal medarbejderen aflønnes for den fulde normale arbejdstid. Da den effektive arbejdstid bliver en time længere, har medarbejderen krav på sin sædvanlige timeløn herfor. Der skal imidlertid ikke betales overarbejdstillæg for den ekstra time, som medarbejderen arbejder.

Tilsvarende gælder aftalen ved vintertidens ophør og sommertidens begyndelse. Når sommertiden igen begynder til foråret, skal klokken stilles en time frem. Derved bliver arbejdstiden en time kortere. Her skal medarbejderen have løn for sin fulde normale arbejdstid, selvom arbejdstiden bliver afkortet.

GLS-A bemærker, at de almindelige regler i arbejdsmiljøloven omkring hviletid gælder uanset overgang til sommertid eller vintertid.

Tilbage til oversigt
round analog wall clock pointing at 10:09

Kontaktinfo

Arbejdsgiverforeningen GLS-A

Agro Food Park 13
8200 Århus N

Telefon: +45 8740 3400
E-mail: info@gls-a.dk

Flere nyheder i samme kategori