Tilbage til oversigt
13. februar 2023

Gør virksomheden attraktiv, så dine medarbejdere har lyst til være der

Markedsforholdene på arbejdsmarkedet er meget volatil og det kan den enkelte virksomhed ikke gøre så meget ved. Den enkelte virksomhed kan derimod gøre noget for at være en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne – og bagefter huske at fortælle om det. Vi vil alle gerne holde på vores gode medarbejdere og tiltrække de bedste, når opgaverne bliver flere vi har brug for at øge staben,

At være en attraktiv og god arbejdsplads kan være mange ting. Det handler om at skabe nogle gode rammer og have en høj grad af tillid mellem medarbejderne og virksomheden. Virksomheden skal i høj grad være med til fodre lysten hos de enkelte til at være i virksomheden. Og så er man basalt set nødt til at give medarbejderne markedskonforme løn- og ansættelsesvilkår.

For mange virksomheder er et godt omdømme i lokalsamfundet den bedste markedsføring, man kan få. Men man kan som virksomhed gøre meget mere for at vise omverdenen og også kommende medarbejdere, at her er der en god arbejdsplads. De fleste virksomheder har en hjemmeside, hvor man præsenterer virksomhedens produkter og services overfor kunder. Men det kan også være en stor fordel at fortælle om virksomheden som arbejdsplads, da det efterlader et godt indtryk hos en potentiel medarbejder.  Der kan være omtale af ledige jobs, medarbejderhistorier og noget om de vilkår og rammer, som virksomheden tilbyder. På den måde er man selv med til at skabe lysten hos nuværende og potentielle medarbejdere.

Det er også populært at være til stede på sociale medier. Her er der også en mulighed for at fortælle historier om virksomheden som arbejdsplads.

Annonceres der efter medarbejdere bør man også oplyse mere end blot ”løn efter kvalifikationer” eller ”gode ansættelsesvilkår”. Fortæl i stedet hvad der tilbydes. Det behøver ikke være den eksakte løn, men man kan f.eks. oplyse om pensionsordning, feriefridage m.v. Evt. kan det også oplyses, at virksomheden giver overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår og sikrer ordnede forhold.

Når man har en branche med spændende virksomheder og gode arbejdspladser, skal vi huske at fortælle om det. Det er i dagens arbejdsmarked vigtigt, at dine medarbejdere har LYST til at være på arbejdspladsen. Det giver både et godt arbejdsliv for den enkelte og er en stor gevinst for virksomheden og arbejdsmiljøet.

Tilbage til oversigt

Flere nyheder i samme kategori